Ulighed i sundhed – hvad kan der gøres? Referat af temamøde om social ulighed i sundhed 10. juni 2021

Bekæmpelsen af ulighed i sundhed kræver indsatser på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Mødet var fra Sundhedspolitisk udvalgs side tænkt som inspiration til især det politiske arbejde i regioner og kommuner.

Mødets afsæt er rapporten ”Indsatser mod ulighed i sundhed”, som er udgivet af Københavns Universitet og Sundhedsstyrelsen. Den beskriver, hvor man kan sætte ind for at nedbringe social ulighed i sundhed og bygger på en systematisk gennemgang af den eksisterende viden.
De sygdomsårsager, som især er skævt socialt fordelt, er: arbejdsmiljø, arbejdsløshed, fattigdom (især børnefattigdom) og livsstil. Men vi kender afhjælpende sociale indsatser, som kan ændre den sociale fordeling af sygdomsårsager. Og vi kender sundhedsmæssige indsatser, som kan påvirke uligheden i sygdomsforløb.

De centrale årsagsparametre og indsatsområder, der fremhæves i rapporten fra Københavns Universitet, skal medtænkes i grundlaget for Enhedslistens politik. Opgaven for Enhedslisten er at omsætte vores viden og holdninger om ulighed til konkrete strukturelle forslag. “Vi skal øve os i at italesætte hverdagsnære ulighedsproblemer i vores politiske forslag”, understregede Pernille Skipper.

 Referat af hele mødet kan findes her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2021/06/Ref-temamøde-ulighed-100621gk.pdf

PP-slides til Finn Diderichsens oplæg kan findes her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2021/06/Finn-D-oplæg-10-06-2021.pdf