Temamøde om unges mistrivsel 5. marts 2024 (zoom) – Resumé og oplæg
Velkomst v. Margit Velsing Groth, koordineringsgruppen i sundhedspolitisk udvalg
Margit Velsing Groth fra koordineringsgruppen indledte med at understrege, at vi i DK igennem en længere årrække havde oplevet en betydelig stigning i omfanget af mistrivsel i befolkningen – ikke mindst blandt børn og unge. Sidstnævnte udgør en særlig udfordring, fordi denne mistrivsel kan følge med ind i voksenlivet, hvis den ikke behandles. Vi står derfor med en af de store sundhedspolitiske udfordringer. I sundhedspolitisk udvalg er tidligere afholdt to møder om mental sundhed. Med dette møde vil vi sætte fokus på, om der er forhold i samfundsudviklingen, som bidrager til den stigende mistrivsel, og om vi kan forebygge noget af mistrivslen.
Oplæg v. Søren Rudbæk Juul, lektor, Aalborg Universitet:
Ungdomsliv i en præstationskultur: Trivsel og mistrivsel i ungdomsgruppen.
Oplægget kan hentes her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2024/03/Enhedslisten.pptx
Oplæg v. Morten Nissen, professor, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse:
Kapitalismens omsorgskrise og mistrivsel.
Oplægget kan hentes her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2024/03/Nissen-EL-oplaeg-240305.pptx
Uddrag fra de to debatrunder:
På spørgsmål om forældrenes rolle og betydningen af børns indbyrdes netværk svarede Søren Juul, at de unge ikke oplevede, at forældrene lagde et eksplicit pres på de unge, men måske nok en underliggende forventning. Nære venner er afgørende for børns trivsel, men der udvikles også præstationsorienterede fællesskaber, som øver pres.
Søren Juul erklærede sig meget enig med Grethe Bidstrup, som mener at uvished om fremtiden, herunder usikkerhed om uddannelsesvalg mv., giver de unge en eksistentiel angst, som folkeskolen slet ikke tager op, og at lærerne i det hele taget er dårligt klædt på til de mentale udfordringer hos børn.
Niklas Jespersen fra Enhedslistens Uddannelsespolitiske Udvalg oplyste, at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd har lavet en undersøgelse, der viste at omfanget af unges trivselsproblemer stiger proportionalt med det antal år, de har tilbragt i uddannelsessystemet. Angst og stress rammer også de, der præsterer godt.
En medvirkende årsag er at uddannelsessystemet er under konstant forandring, f.eks. optagelseskrav, SU-klip osv.
Bent Lund Madsen beklagede, at inklusionspædagogikken – trods de oprindelige gode intentioner – var slået fejl. Alle elever orienterer sig efter anerkendelse for præstationer, mens de sociale værdier presses ud.
Benny Ehrenreich ser som læge normalt ikke skolebørnene, men i de senere år har stadig flere henvendt sig for at få en henvisning til udredning. Forældrene er mere usikre. Præstationskravet øges bl.a. gennem konstante målinger og sammenligning.
Marie Lassen ser i erhvervsskolerne mange elever, der har knækket nakken i folkeskolen. Hun ønsker sig gode uddannelsesfællesskaber, hvilket er en skolepolitisk kamp med langt bredere anslag.
Eva Thune Jacobsen mente at den kulturændring, vi ønsker, må gøres konkret, hvilket kræver en tværfaglig og tværpolitisk indsats. Forældre har stadig et ansvar for at styrke anerkendelse og fællesskabsorientering.
Nilcia Mazzochi fremlagde det som en udfordring for Enhedslisten at samle de nødvendige initiativer på tværs af sektorer og specialer inden for en politisk ramme.
Afrunding
Margit Velsing Groth konkluderede, at oplæggene pegede på, at der var brug for en helt ny læringskultur baseret på anerkendelse, omsorg og fællesskaber fremfor den meget snævre fokusering på præstationer, som var et resultat af den neoliberale dagsorden. Den danske højskole- og efterskoletradition – såvel som tidligere danske skoleforsøg, kunne danne inspiration for dette.