Møde i Koordineringsgruppen 21. marts 2024

Enhedslisten
Sundhedspolitisk Udvalg
Koordineringsgruppen

NEAA 0304 2024

REFERAT AF MØDE I KOORDINERINGSGRUPPEN FOR SUNDHEDSPOLITISK UDVALG 21. MARTS 2024 (Zoom)

Deltagere: Margit Velsing Groth, Kristjar Skajaa, Peter la Cour, Bernard Jeune, Carli Hækkerup, Liv Nanna Hansson (pkt. 2-5), Else Kayser, Niels-Erik Aaes

  1. Præsentationsrunde 

    Veloverstået, dog først efter pkt. 5.

2. Generelt nyt fra Borgen

Liv orienterede:
Aktuelle lovforslag:

  • Psykiatri: Forslag om lettilgængeligt kommunalt tilbud, beslaglægger en stor del af de afsatte midler, som ikke er tilstrækkelige

  • Apotekervirksomhed

Igangværende/kommende forhandlinger:

  • Abortområdet, fokus på ugegrænse og samrådenes funktion. Enhedslistens position fremgår af det tidligere rundsendte notat.

  • Plan for selvmordsforebyggelse(fordeling af afsatte penge)

  • Organdonation: Der afholdes temamøder for ordførerkredsen: Enhedslistens holdning: Imod ‘forhåndstilmelding’, men for at aktivere flere til stillingtagen

Samråd:

  • Børn- og ungepsykiatrien (indkaldt af Ø og SF). Pengespørgsmålet ovenfor tages op.

  • Ulighed i sundhed (på baggrund af DR’s kampagne)

    3. Strukturkommissionen mv.

Liv orienterede om seneste udmelding om tidsplan:
Kommissionen offentliggør sin rapport i juni (formentlig sidste halvdel).
Høringsperiode hen over sommeren (!!) med svarfrist 6. august.
Færdigforhandling i løbet af august-september.
Enhedslisten forventer ikke at kunne spille nogen rolle i forhandlingsrunden, jfr. at partiet er hældt ud af forhandlingerne på ældreområdet. Det giver næppe heller mening af lave et høringssvar.

Vores strategi forventes at følge to spor:

  • at slå ind i den offentlige debat med debatindlæg – se pkt. 5

  • at bygge alliancer med andre partier og organisationer. Dette drøftes nærmere i mødet 8.april mellem Runa og Liv, regionsvalgte, kommunalvalgte og Koordineringsgruppen.

  • dagsorden til mødet 8. april udarbejdes og udsendes af Else og Liv

4. Koordineringsgruppens positionspapir

Positionspapiret blev lavet som et værdibaseret støttepapir til Runa m.fl. og er ‘nikket til’ som sådan af Runa og Tormod.
Tormods mere konkrete og strukturfokuserede papir afventes.
Begge papirer tages med til mødet 8. april.

Koordineringsgruppens positionspapir: ‘9 Socialistiske kernetemaer i en reform af sundhedsvæsenet’ kan hentes her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2024/04/Positionspapir-Sundhedspolitiske-traedesten-marts-2024.pdf

5. Debatindlæg

Liv gennemgik følgende foreløbige temaer:

  • Sundhedsforsikringer og overbehandling gavner de velstillede, som i forvejen er mindst syge

  • Ventetider til behandling – A- og B-hold

  • Ulighed i sundhed – med afsæt i de nye geografiske tal, der understreger de sociale skels rolle

  • Private udbydere

  • Andre problemer, som Strukturkommissionen ikke ventes at forholde sig til, f.eks. stråmandsklinikker (se Elses debatindlæg om ‘kvotekonger på lægeområdet’, februar 2021)

I diskussionen kom yderligere følgende temaer op:

  • Handicappedes sundhed og levetid er ringere, ligesom også de psykiatriske patienters, tilbuddene er færre

  • Mindre, systembrydende forslag: Øget lægetid og koordinatorhjælp til de udsatte, udgående funktioner mv.

  • De mindst ressourcestærke går tabt i det komplekse sundhedsvæsen, medmindre de får hjælp

Liv henviste til de gode erfaringer fra udarbejdelsen af Enhedslistens sundhedsudspil i 2022, hvor en 8-personers gruppe fra FT, regioner, kommuner og Sundhedspolitisk Udvalg koordinerede arbejdet.

Koordineringsgruppen tilslutter sig en samarbejdsform ligesom i 2022, og at rammer og form for debatindlæg fastlægges her. Tages op i mødet 8. april.

Vi er enige om at foretrække længere indlæg, af hensyn til at kunne udfolde en vidensunderbygget argumentation: Kronikker 5-6000 tegn og kommentarer 3-4000 tegn.
Else foreslog også at arbejde med video-interviews, som lægges ud.

Vi fik her en diskussion af regionerne:

Regionerne kan med rette kritiseres for at have indladt sig på/ være tvunget ud i en kontraproduktiv konkurrence med hinanden og for at samarbejde for lidt på nationalt niveau. Endvidere kan der stilles spørgsmål ved en del regionsrødders engagement og kompetence.

Enhedslisten kritiserer generelt rammerne for regionernes virke for at være for stramt styrede økonomisk og sundhedsfagligt fra statsligt hold.

På den anden sige er det afgørende at fastholde regionerne og regionsrådene med folkevalgte, for at fastholde den demokratiske forankring, som alternativ til Lars Løkkes drøm om professionelle sygehusbestyrelser. Ligesom det er vigtigt at regionerne ikke forfalder til embedsmandsstyre.

Vi var enige om at emnet egner sig til (endnu) et debatindlæg, der kunne præsentere Enhedslistens forslag om nye og bedre regioner

6. Næste tema/medlemsmøde

Koordineringsgruppen var enig om at fokusere på strukturarbejdet frem til og hen over sommeren. Der holdes derfor ikke flere temamøder i dette halvår, hvilket meddeles medlemmerne, begrundet i forsinkelsen i afrapporteringen fra kommissionen.

Til gengæld vil det være relevant at afholde et temamøde for en bred kreds om strukturarbejdet formentlig omkring 1. september 2024.

For 2. halvår har vi endvidere planlagt et temamøde om socialt udsatte (mænd).

7. Opsamling på temamøde om unges mistrivsel

Margit tilbyder sig for en sammenfatning af mødets udsagn, dog på et senere tidspunkt. Endvidere drøftede vi at kontakte Uddannelsespolitisk Udvalg om mulighederne for at sammenstykke en tværgående strategi for unges trivsel.

8. Røgfri Fremtid

Koordineringsgruppen var enig om, at afvisningen af kampagnen fra Kræftens Bekæmpelse og Tryg-fonden var udtryk for en misforstået omsorg for den særlige del af rygerne, der agter at fortsætte. Al erfaring viser at størsteparten af rygerne er glade for at få et skub til røgfrihed gennem begrænsninger, selv inden for psykiatriens brugere. Vi er dog klar over at den afvisende holdning har betydelig resonans i partiet og at der skal vises visse hensyn. Problematikken gælder i øvrigt og på kost- og andre områder.

Niels-Erik skriver til vores byrådsmedlem og vedlægger artikel om erfaringerne fra Norge.

9. ME-arbejdet

Bernard og Peter oplyste at en høring for Folketingets sundhedsudvalg er under planlægning. Udvalget har nedsat et underudvalg om sagen, som ME-foreningen er i dialog med.

Processen vedr. et kommissorium for vidensafdækning synes temmelig forsinket.

10. RødGrøn

Lole Møller har foreslået Sundhedspolitisk Udvalg at lave en artikel om ulighed i sundhed, jfr. DR-kampagnen.

Niels-Erik lægger ud med at samle tidligere skriftsteder og sender rundt til Koordineringsgruppen til kommentar. Fokus: ‘Hvorfor ser det ud som det gør?’

11. Evt.

Tiden var udløbet.

Ref: Niels-Erik Aaes

.