Møde i Koordineringsgruppen 26. oktober 2023

Enhedslisten
Sundhedspolitisk udvalg
Koordineringsgruppen

NEAA 0111-2023

Referat af møde i Koordineringsgruppen torsdag den 26/10-2023 kl. 19-21 på Zoom

  1. Nyt fra Borgen og HB mv.
    Peder og Pelle D. har deltaget i samråd om regionernes økonomi, hvor de mange penge regeringen reklamerer med, ikke kan ses og ikke rækker. Flere regioner har p.t. måttet dekretere ansættelsesstop – i en situation hvor der er behov for at øge aktiviteten!

2. Regeringens finanslovsforslag på psykiatriområdet
Forslagene omfatter en række initiativer, især over for børn og unge samt det akutte beredskab og beløber sig til 4-500 mio. kr. i varig drift. Men mange af initiativerne kræver først en længere afklaring af metoder og udvikling af anbefalinger og indsatser. Det kunne man have påbegyndt for 1½ år siden! Og der er stadig langt op til de lovede 3 mia. kr.

3. Evaluering af temamødet om privatisering i sundhedsvæsenet
Mødet havde deltagelse af i alt 18 personer, hvoraf halvdelen var Koordineringsgruppen og oplægsholderne. Utilfredsstillende i betragtning af den brede kreds der havde fået invitationer. Remindere med link skal ud umiddelbart inden møder.

Oplæggene var højt kvalificerede, og lidt til den nørdede side, men meget informerende. Jfr. tidligere må vi erkende, at to oplæg er nok til et temamøde.
Vores konklusion på oplæg og debat var, at der fortsat ikke er meget der taler for mere forsikringsbetalt aktivitet i privat regi – men derimod en hel del, der taler imod.
Niels-Erik arbejder videre med et resumé, som kommer på rundtur i Koordineringsgruppen

4. Dagorden og opgaver til udvalgets landsmøde 30/11.
På dagsorden er:
– eksterne oplæg – se nedenfor
– Koordineringsgruppens beretning (se næste pkt.)
– debat om medlemsaktivitet
– debat om ændring i kommissorium (se pkt. 6)
– orientering fra ME-gruppen
– valg til Koordineringsgruppen

Niels-Erik spørger Peder og Liv om muligheder for deltagelse.
Else spørger Tormod Olesen og Thue Lundgaard om evt. oplæg om arbejdet i regioner og kommuner, budgetvanskeligheder med regeringen, forberedelser til KRV25 og samarbejde med Sundhedspolitisk udvalg (Seneste: Tormod og Thue har givet tilsagn).

5. Udkast til beretning for Sundhedspolitisk udvalg 2022-23
Koordineringsgruppen nikkede til det udsendte udkast til beretning, som dog ønskes strammet op i omfang.
I slutningen om det fremadrettede indføjes ‘prioritering’ som fokusemne (se pkt. 9) og en ambition om at spille aktivt ind i en sammenhængende sundhedspolitisk dagsorden på tværs af landet, regionerne og kommunerne.

6. Forslag til justering af udvalgets kommissorium
Koordineringsgruppen tiltrådte forslaget til justering af udvalgets kommissorium, men ønskede at forelæggelsen i landsmødet ‘pakkes ind’ i en motivering og et oplæg til debat.

7. Temamøder 2024
Koordineringsgruppen prioriterede følgende emner for første del af 2024:
– sundhedsfremmende indsats for socialt udsatte mænd (socialsygeplejersker mv.): Else og Kristjar arbejder videre,
– unges mistrivsel (undersøgelse af N. Katznelson):
Margit arbejder videre, evt. sammen med psykolognetværket,
– perspektiver for udvikling af det nære sundhedsvæsen/ nærhospitaler:
ALLE overvejer mulige oplægsholdere.

8. Nyt fra ME-arbejdsgruppen
Bernard orienterede:
Der udsendes snart en ‘Stockholm-erklæring’ som svar på Oslo-erklæringen fra Per Fink & al.
Samrådsmødet med Sundhedsministeren er blevet udsat (Seneste: nu berammet til 14/11-23). Ministeren virker dog åben for en international konference og Sundhedsstyrelsen virker ikke så tilmuret som før.
Bernard har udarbejdet et notat med konkrete forslag til forbedret ME-udredning, herunder om almen praksis’ rolle. Skal godkendes af ME-foreningen (Seneste: er sket) og derefter til Peder.
Bernard får mange reaktioner på sit ‘lange notat’, også med bud på løsningsforslag.
Koordineringsgruppen udtrykte anerkendelse af Bernards og ME-gruppens indsats.

9. Prioritering af behandlingstilbud/over- og underbehandling
Keld Møller P.s artikel i Ugeskrift for Læger rundsendes.
Vi drøftede at fokusere mere konsekvent på overflødige behandlinger, respektive underbehandling (herunder de underbehandlede!) i stedet for begrebet prioritering, som hurtigt kan afstedkomme sociale skævheder i behandlingstilbuddet.
ALLE overvejer hvordan dette tema kan omsættes til et temamøde i 2024.

10. Kit Bruuns brev: Folkesundheden i Danmark
Kit har sendt sit brev til en række folkevalgte. Niels-Erik sender hende en kvittering fra Koordineringsgruppen.

11. Mødeplan for næste halvår
– torsdag den 14/12: – opsamling på landsmødet (evt. kun 1 times tid)
Sidste torsdage i måneden i 2024:
– 25/1: Brainstorm om delprogram og handlingsplan –
ALLE skyder en sides tanker af fra hoften
29/2! (skuddag)
– 21/3 (fordi det er påske ugen efter)
– 25/4 (fordi bededagen er væk!)
– 30/5
– juni efter behov

12. Evt.

Intet.

Ref: Niels-Erik

.