Referat af Sundhedspolitisk Udvalgs landsmøde 30. november 2023 – almen del

Enhedslisten
Sundhedspolitisk Udvalg
Koordineringsgruppen

NEAA 0512 2023

Referat af landsmøde for Sundhedspolitisk Udvalg – almen del
torsdag den 30. november 2023 kl. 19-21.30 på Zoom

Deltagere:
Eva Thune Jacobsen, Sigga Waleng, Lisbeth Skou, Agnete Holme, Rolf Czeskleba-Dupont, Esben Gustavussen, Susanne Flydtkjær, Kit Bruun
Oplægsholdere: Thue Lundgaard, Tormod Olsen
Folketingsgruppen: Runa Friis Hansen
Koordineringsgruppen: Else Kayser, Peter la Cour, Kristjar Skajaa, Bernard Jeune, Niels-Erik Aaes

1. Velkomst samt valg af ordstyrer og referent
Ordstyrer: Kristjar
Referent: Niels-Erik

Som ny HB-kontakt for Sundhedspolitisk Udvalg er udpeget Nana Højlund, som havde meldt afbud.
Sundheds- og psykiatripolitisk ordfører mv. i Peder Hvelplunds orlov er Runa Friis Hansen, som præsenterede sig selv: Socialrådgiver, bosiddende i Skagen, tidligere byrådsmedlem i Brønderslev. Ikke direkte arbejde med sundhedsområdet, men i berøring via sagsbehandling.

2. Sundhedspolitiske udfordringer i kommunerne frem mod KRV25 og derefter

3. Sundhedspolitiske udfordringer i regionerne frem mod KRV25 og derefter

4. Debat med afsæt i de foregående oplæg
Se særskilt temareferat af punkt 2-4

5. Beretning for Sundhedspolitisk Udvalgs arbejde 2022-23 og frem
Der var jævnt hen bifald til beretningen, som derfor må betragtes som taget til efterretning.
Et medlem savnede omtale af udvalgstopmødet.

6. Debat om medlemsaktivitet og -rekruttering samt udvalgets organisering
Det er generelt opfattelsen, at sundhedspolitikken efterhånden har opnået bred interesse blandt Enhedslistens medlemmer, på linje med klimapolitikken.
Der er i mange lokalafdelinger gode erfaringer med mere direkte – ”håndholdt” – involvering af medlemmerne. Sundhedspolitisk Udvalg har også mulighed for at trække på lokale medlemmer.

Det sundhedspolitiske delprogram og handlingsplan trænger til opdatering, men især er der i afdelingerne behov for konkrete – ‘færdigpakkede’ – handlingsorienterede forslag frem for mere data og analyse.

7. Forslag til ændring i udvalgets kommissorium
Der var i forsamlingen nogen skepsis over for nødvendigheden af at præcisere Koordinerings-gruppens udtaleret, bl.a. fordi der er flere muligheder for hurtig meningstilkendegivelse (zoom-møder, mails mv.)

Fra Koordineringsgruppens side blev præciseret, at gruppen ikke har udtalt sig i spørgsmålene om abortgrænsen og aktiv dødshjælp, men har drøftet emnerne med den sundhedspolitiske ordfører på dennes foranledning. Drøftelserne fremgår af Koordineringsgruppens  referater. Koordineringsgruppen arbejder videre med et modereret og præciseret ændringsforslag til kommissoriet.
Runa tilkendegav, at hun gerne tager imod henvendelser pr. mail eller telefon.

8. Orientering fra arbejdsgruppen om ME
Bernard orienterede fra arbejdsgruppen, som har haft flere faglige og politiske ‘konfrontationer’ i årets løb:
Det er positivt,
– at sundhedsministeren nu er opmærksom på ME-patienternes manglende behandlingstilbud,
– at der er sat penge af til en uafhængig vidensafdækning om ME, der skal danne grundlag for
– en arbejdsgruppe vedr. nye anbefalinger på området,
– at et politisk underudvalg skal planlægge en udenlandsk studietur og
– at der derefter skal afholdes en høring, desværre lukket.
Det er skuffende,
– at Sundhedsministeren fortsat henholder sig til Sundhedsstyrelsens faglige grundlag.
Runa noterede sig at ministeren er åben for at inddrage patienter i den videre udredning, men utydelig, når det kommer til konkret indsats for de mange patienter.

Bernard har udarbejdet et strategipapir om tiltag til forbedret behandling i tre trin. Papiret er udsendt som underbilag til landsmødet. ME-foreningen bakker op om denne strategi.

Der udspandt sig en diskussion om Sundhedsstyrelsens rolle, funktion og magt. På den ene side er det positivt at vi har en uafhængig rådgivende instans som ‘værn’ mod politiske udskejelser. På den anden side kan styrelsen med rette kritiseres for at være afhængig af de lægevidenskabelige selskaber og favorisere visse eksperter.

Der blev opfordret til at man i regionerne spørger til behandlingstilbuddene.

9. Valg af Koordineringsgruppen
Der var ingen, der ønskede at indtræde i Koordineringsgruppen. Forsamlingen tilsluttede sig at den nuværende Koordineringsgruppe fortsætter.

10. Eventuelt
Intet bemærket.