Referat af Sundhedspolitisk udvalgs Landsmøde 8. dec. 2022

Enhedslisten

Sundhedspolitisk udvalg

NEAA 5/1-2023

Referat af Landsmøde i Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg 8. december 2022 (Zoom)

Deltagere: Peter la Cour, Anne-Marie Nybo Andersen, Peder Hvelplund, Lisbet Skou, Susanne Flydtkjær, Esben Gustavussen, Hjalte Gustavussen, Rolf Czeskleba-Dupont, Martin A. Konradsen, Bernard Jeune, Karen Reiths.

Fra Koordineringsgruppen: Margit Velsing Groth, Else Kayser, Kristjar Skajaa, Niels-Erik Aaes

Velkomst mv.

Niels-Erik Aaes bød velkommen og gjorde opmærksom på at mødet ifølge partiets vedtægter er åbent for alle medlemmer og derfor annonceret i arrangementskalenderen. Dagsorden er udarbejdet af Koordineringsgruppen og udsendt 28. november 2022.

Niels-Erik foreslog sig selv som referent og Else Kayser og Kristjar Skajaa i forening som mødeledere, hvilket der var tilslutning til.

Else Kayser gjorde opmærksom på den stramme tidsplan med deraf følgende skarpe regler for taletid, og gav ordet til Peder Hvelplund.

Orientering om Folketingsarbejdet i 2022 og udsigterne fremover v/ Peder Hvelplund

Enhedslistens sundhedsudspil blev udarbejdet efteråret 2021-foråret 2022 af Folketingsgruppen på grundlag af udkast fra en arbejdsgruppe med deltagelse af regionale og kommunale repræsentanter samt Koordineringsgruppen. Det endelige udspil fokuserede bl.a. på ulighed i sundhed, ligeløn, psykiatrien og brugerbetaling, og blev lanceret i maj 2022 som oplæg til forhandlinger om en sundhedsreform.

Sundhedsreformen endte ud med et meget lavt ambitionsniveau, idet der stort set ikke blev afsat ressourcer til investeringer, f.eks. i kvalitetsløft i kommunerne. Enhedslisten fik gennemtrumfet gratis medicin til en udsat patientgruppe og lettelse af mulighederne for regionsklinikker. Partiet tilsluttede sig derfor forliget.

Forhandlingerne om forebyggelsesområdet kuldsejlede og er ikke siden kommet i gang.

Psykiatriplan-aftalen var resultat af en kort forhandlingsrunde, som der skulle presses meget på for at få i gang. Heller ikke til dette område var der afsat midler til et langsigtet løft, idet der kun er finansiering til det første års initiativer. Alle forligsparterne har dog forpligtet sig til at implementere hele kataloget fra Social- og Sundhedsstyrelserne, og implementeringen underkastes en løbende vurdering af en uvildig instans. Dette giver en vedvarende arena for kampen for forbedringer.

Regeringsforhandlingerne peger på en SV-regering, evt. også med Moderaterne og Radikale som parlamentarisk grundlag. Dette vil få store konsekvenser på sundhedsområdet, bl.a.

  • ikke midler til varige substantielle lønløft, kun til overarbejdsbetaling mv.

  • næppe flere langsigtede midler til udvikling af psykiatrien

    • øget privatisering og deraf følgende øget ulighed i sundhedsvæsenet.

    Enhedslistens rolle bliver dermed at sætte en politisk-ideologisk baseret dagsorden om ulighed, og helst i samarbejde med SF og Alternativet, hvor vi tilsammen har 30 mandater. Mobilisering af faglige organisationer og patientforeninger vil være påkrævet.

    Sammendrag af diskussionen:

    Kampen mod privatisering og mod øget ulighed skal prioriteres højt. Fokus bl.a. på afskaffelse eller differentiering af ventetidsgarantien og dermed på gennemsigtighed i prioriteringerne, som Lægeforeningen har taget op. Endvidere fokus på forsikringsordningernes udbredelse. Der efterlyses konkrete eksempler på nye offentlige løsninger, f.eks. psykologklinikker i regionsregi.

    Fokus på unges mentale trivsel som del af kampen for forbedringer i psykiatrien. Samfundets indretning, præstationskrav og sociale mediers magt giver grundlag for en politisk opprioritering af unges trivsel. Emnet er med i styrelsernes handleplan, se også Enhedslistens eget ‘ungeudspil’ fra 2021.
    Der skal være balance mellem krav til øget forebyggelse og bedre behandling, bl.a. ved inddragelse af flere behandlingsmetoder og nye faggrupper, f.eks. specialpsykologer som i Norge.

    Forebyggelsen skal målrettes mindskning af uligheden i sundhed. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen åbner nye arenaer for indsats lokalt. Der bør også sættes fokus på miljøfaktorernes betydning for sundheden, hvilket kan tages op i samarbejde med Enhedslistens miljøpolitiske udvalg.

    Forslag til arbejdsplan og prioriterede emner

    Niels-Erik Aaes henviste til Koordineringsgruppens udsendte notat med dagsorden, hvor emnerne ulighed i sundhed, psykiatri, samarbejde kommuner-regioner, forebyggelse og brugerbetaling blev foreslået som prioriterede. Forslagene er i god overensstemmelse med konklusionerne under det foregående punkt på dagsorden.

    Esben Gustavussen har indsendt forslag til fokusemne for 2023 om at udvalget arbejder for en patientcentreret sundhedspolitisk indsats vedrørende ME og følger op på folketingsbeslutningen fra 2019. Nærmere konkret foreslår Esben, at følge og påvirke Folketinget og Sundhedsstyrelsen, at nedsætte en arbejdsgruppe i udvalget om opfølgning og udmøntning af folketingsbeslutningen og at arbejde for at modvirke stigmatisering af patienter med funktionelle lidelser.

    Esben Gustavussens forslag vedlægges.

    Lisbet Skou har indsendt forslag til fokuspunkter for udvalgets arbejdsplan i 2023 om opfølgning af ME sagen, om forbud mod brænderøg i byområder og om et forbud mod anvendelse af PFAS.

    Sammendrag af diskussionen:

    Der tegnede sig generel støtte til forslagene fra Koordineringsgruppen sammenholdt med diskussionen under foregående punkt, og med følgende supplerende facetter:

    • udbygning af det nære sundhedsvæsen kan være afsæt for at trække flere opgaver over i offentligt regi,

    • kostens betydning i forebyggelse og behandling bør opprioriteres,

    • tværfaglighed i psykiatrien skal opdyrkes.

    Der var også støtte til en indsats vedr. ME-behandlingen, som tages nærmere op i efterfølgende punkt.

    Og der blev udtrykt støtte til at søge samarbejde med Miljøpolitisk Udvalg om forslagene om brænderøg og PFAS.

    En diskussion om hvorvidt f.eks. en arbejdsgruppe om ME kunne gå ind i relevante patientforeninger resulterede i en opfordring til særlig opmærksomhed om patientforeningernes uafhængighed, idet der er set eksempler på nære forbindelser mellem tilknyttede læger og medicinalfirmaer. I stedet kan paraplyorganisationen ‘Danske Patienter’ evt. anvendes.

    Behandlingen af ME-patienter

    Oplægget til dette punkt var tredelt:

    1. Den sundhedspolitiske situation omkring ME v. Peter la Cour

    Peter la Cour introducerede emnet med en generel orientering om patientgruppen og ME-sygdommen, hvor der for de sværest ramte ikke findes nogen kurerende behandlingsmuligheder i Danmark og mange symptomlindrende behandlinger ej heller tilbydes, ligesom der er en udbredt mangel på viden i såvel sundheds- som socialområdet. De etablerede regionale centre har alle 2-3 års ventetid.

    Problematikken omkring ME-behandlingen har ifølge Peter la Cour to dimensioner:

    • Sundhedsstyrelsen har ikke fulgt op på folketingsbeslutningen fra 2019, men hænger fast i at ME er en funktionel lidelse.

    • Der foreligger nyere engelske retningslinjer for behandlingen af ME ud fra en biologisk sygdomsopfattelse, som følges i andre lande, men ikke i DK.

    Peter la Cour kritiserede skarpt, at Sundhedspolitisk udvalgs Koordineringsgruppe har afvist at sætte ME-behandlingen på udvalgets dagsorden og egenhændigt har afgivet udtalelse til partiets HB, hvor man ukritisk viderebringer bl.a. Sundhedsstyrelsens synspunkter. Dette medfører at Enhedslisten svigter at arbejde for en svagt stillet patientgruppe.

    Peter la Cours pp-slides vedlægges, hvor den ovenfor resumerede kritik er detaljeret udfoldet.

    2. Koordineringsgruppens udtalelse til HB bør trækkes tilbage v. Karen Reiths

    Karen Reiths, som selv er ME-patient, appellerede til Koordineringsgruppen om at genoverveje sin udtalelse, idet den mangler forståelse for den biomedicinske tilgang. Hermed svigter Enhedslisten patienterne.

    Siden Liselotte Blixt forlod Folketinget har ME-sagen savnet fortalere.

    3. Sundhedspolitisk udvalg skal arbejde for en patientcentreret sundhedspolitisk indsats vedrørende ME v. Esben Gustavussen

    Esben Gustavussen, som er nærmeste pårørende til en alvorligt syg ME-patient, fastslog at der er behov for politisk handling for at udmønte folketingsbeslutning V82. 3 år er spildt til nu.

    Enhedslisten skal arbejde for

    • udmøntning af V82 med alle handlingspunkter,

    • oprettelse af nationalt videnscenter om ME

    • indhentning af viden fra hele verden.

    Derfor bør der nedsættes en arbejdsgruppe om ME som nævnt tidligere.

    Sammendrag af diskussionen:

    Margit Velsing Groth svarede på Koordineringsgruppens vegne på den fremførte kritik:

    Koordineringsgruppen er enig i at der er behov for bedre behandling, hjælp og støtte og derfor for flere ressourcer til forskning og behandling og til udbredelse af viden om sygdommen. Dette er i sidste ende politiske afgørelser.

    Koordineringsgruppen mener at spørgsmål om diagnostik og behandling forudsætter lægefaglig ekspertise og derfor ikke er et anliggende som Folketinget meningsfuldt kan træffe beslutning om. Endvidere kan det konstateres at der stadig er stor faglig uenighed om disse spørgsmål.

    Koordineringsgruppen har udformet sin udtalelse i samarbejde med en håndfuld fagfolk med viden og erfaring på området, som fastholder behovet for en åben tilgang og behov for mere specialviden. Det er gruppens opfattelse at Sundhedsstyrelsen generelt har tilstrækkelig faglig kompetence til at man kan have tillid til dens anbefalinger.

    For så vidt angår Koordineringsgruppens kompetence henvises til det efterfølgende punkt, som dog ikke blev drøftet selvstændigt i mødet.

    Under diskussionen blev det fremhævet, at ingen ME-patienter i dag er ordentligt behandlede, at de engelske retningslinjer bygger på bedste faglighed og at Sundhedsstyrelsens seneste notat har karakter af ‘varm luft’.

    Det blev også nævnt at tilbuddet i det danske sundhedsvæsen har udviklet sig positivt de senere år. Denne vurdering deles dog ikke af ME-patienterne, og der er behov for fortsat pres udefra.

    Der var imidlertid enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde fremadrettet og som helst bør rumme ‘uafhængige’ fagpersoner.

    Koordineringsgruppen udarbejder i samarbejde med Esben Gustavussen forslag til et kommissorium for arbejdsgruppen med udgangspunkt i Esbens forslag, og med opmærksomhed på evt. allianceparter.

    Esben Gustavussen ønskede en mere nuanceret melding til HB om de forskellige synspunkter og Peter la Cour bad om en stillingtagen til ønsket om at trække den afgivne udtalelse tilbage.

    Niels-Erik Aaes svarede hertil at det har været Koordineringsgruppens ønske over for HB netop at gøre opmærksom på, at der er flere holdninger til ME-behandlingen end den som er blevet fremført blandt andet i dette møde. Således at HB samlet har et afbalanceret grundlag for sine overvejelser.
    Koordineringsgruppen agter derfor ikke at trække sin udtalelse tilbage.
    Hvis man vil anke over fremgangsmåden, har ethvert medlem ret til at henvende sig direkte til HB.

    Koordineringsgruppens kompetence

    Der gøres opmærksom på at dette punkt ikke blev drøftet selvstændigt, men at diskussionen udfoldede sig som del af det foregående punkt om ME.

    Peter la Cour pegede i sit tidligere indlæg på at kommissoriet for Sundhedspolitisk udvalg ikke giver Koordineringsgruppen mulighed for selvstændigt at indsende udtalelser til HB.

    Margit Velsing Groth redegjorde i sit tidligere indlæg for Koordineringsgruppens princip, at medlemmerne af Sundhedspolitisk udvalg inddrages, når der er tale om spørgsmål af principiel karakter i relation til det sundhedspolitiske delprogram.

    Derimod kan konkrete afgrænsede temaer og emner af mere faktuel karakter behandles og besvares af Koordineringsgruppen selv.

    Afgørende for Koordineringsgruppens håndtering af ME-sagen har imidlertid været, at diskussionen forudsætter specialiseret medicinsk fagviden, som udvalgets medlemmer kun i meget begrænset omfang vurderes at være i besiddelse af.

    Udpegning til Koordineringsgruppen

    Peter la Cour ønsker at indgå i Koordineringsgruppen.
    På opfordring accepterede Bernard Jeune tillige at indgå.

    De hidtidige medlemmer Else Kayser, Margit Velsing Groth, Kristjar Skajaa og Niels-Erik Aaes havde givet tilsagn om at fortsætte, hvilket der var tilslutning til.

    Udvalgets kontaktperson Niels-Erik Aaes tager initiativ til indkalde den nye Koordineringsgruppe.

    Opsamling og afrunding

    Else Kayser takkede forsamlingen for mødet, som afsluttedes kl. 21.15.

    Peder Hvelplund takkede Koordineringsgruppen for mødets tilrettelæggelse og bød velkommen til de nye medlemmer af gruppen.

    Referent: Niels-Erik Aaes

    Referatet i sin helhed kan hentes her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2023/01/Landsmoede081222reffin.pdf

    Esben Gustavussens forslag til fokusemne kan ses her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2023/01/Fokusemneforslag-EG-081222.pdf

    Peter la Cours pp-slides om ME-situationen kan hentes her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2023/01/Den-danske-situation-omkring-ME.pptx