Årsberetning 2022-23

Enhedslisten
Sundhedspolitisk Udvalg
Koordineringsgruppen

NEAA 2011 2023

Beretning 2022-23 for Sundhedspolitisk Udvalg, Enhedslisten

Det formelle
Denne beretning dækker perioden marts 2022 til november 2023.

Beretningen er udarbejdet af Sundhedspolitisk udvalgs Koordineringsgruppe og behandlet på udvalgets landsmøde 30. november 2023.
Sundhedspolitisk Udvalg har p.t. 57 medlemmer på sin udsendelsesliste.

I det meste af 2022 bestod Koordineringsgruppen af: Else Kayser, Margit Velsing Groth, Peter Orebo Hansen (udtrådt medio 2022), Kristjar Skajaa (indtrådt medio 2022) og Niels-Erik Aaes, som er udvalgets kontaktperson.

Med udvalgets landsmøde 8. december 2022 indtrådte Peter la Cour og Bernard Jeune i Koordineringsgruppen sammen med ovennævnte. Gruppens sammensætning har været uændret gennem 2023 frem til landsmødet.
Sundhedspolitisk ordfører Peder Hvelplund har deltaget i hovedparten af Koordineringsgruppens møder.

Ny regering
Følgen af folketingsvalget 1. november 2022 var dannelsen af en ikke før set regeringskonstruktion, nemlig en borgerlig regering, ledet af en socialdemokratisk statsminister. Samtidig mistede Enhedslisten en stor del af sin begrænsede politiske indflydelse.

Af regeringsgrundlagets sundhedspolitiske afsnit fremgår, at en strukturkommission skal opstille modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet, herunder se på geografi, organisering, økonomisk styring, kvalitetsstandarder, patientrettigheder og frit valg.

Der er grund til at tro, at sundhedsvæsenets fremtidige organisering og styring, hvis det står til denne regering, vil stride mod Enhedslistens politik på flere områder. Og at Enhedslisten derfor som sædvanlig bliver sat i rollen som forsvarer af det bestående, men også med opgaven at sætte en ideologisk baseret dagsorden om ulighed, samt at mobilisere faglige organisationer og patientforeninger.

Temamøder for medlemmerne
I 2022 lykkedes det ikke at gennemføre nogen temamøder. Mødeplanlægningen var blokeret af dels folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni, dels folketingsvalget 1. november 2022.
Eneste medlemsmøde i 2022 var således landsmødet 8. december 2022.

I 2023 er gennemført følgende temamøder, som er sket via Zoom af hensyn til at gøre deltagelsen lettest såvel tidsmæssigt som geografisk:

Temamøde om ulighed i sundhed 26. april 2023 med oplæg om:
 – Social og geografisk ulighed i Danmark v/ Signild Vallgårda, prof. emit., KU
– Konkrete tiltag i en almen praksis til at nedbringe ulighed i sundhed v/ Mogens Vestergaard, praktiserende læge og professor, AU
– Erfaring fra regionsklinikken “almen medicin”, Lemvig Sundhedshus: v/ Ulrik Steen, cheflæge

Temamøde om forebyggelse af sygdom og indlæggelser 27. september 2023 med oplæg om:-
– Lægeforeningens forebyggelsespolitik og tiltag for forebyggelse af sygdom v/ Helga Schultz, formand for Yngre Læger
– Forebyggelse af sygdom hos børn og unge v/ Morten Grønbæk, Center for Sundt liv og Trivsel
– Infektionshygiejne og infektionsforebyggelse v/ Hans Jørn Kolmos, professor, SDU

Temamøde om privatisering i sundhedsvæsenet 24. oktober 2023 med følgende oplæg:
– Sundhedsforsikringer og lighed i adgang til sundhedsydelser v/ prof. Mickael Bech, SDU,
– Aktivitetsudviklingen i private hospitaler og klinikker – og konsekvenserne for de offentlige sygehuse v/ vicedirektør Naja Warrer Iversen, Danske Regioner
– Udviklingstendenser i sundhedssystemer og -finansiering, v/ professor Karsten Vrangbæk, Center for Health Economics and Policy, KU

Medlemsaktivitet og deltagelse
Til såvel landsmødet i december 2022 som til de ovennævnte temamøder har deltagelsen af medlemmer – udover Koordineringsgruppen og oplægsholdere – været 10 eller mindre.
Dette finder Koordineringsgruppen ikke tilfredsstillende.

Koordineringsgruppen har derfor taget følgende initiativer til tiltrækning og aktivering af flere medlemmer:
– direkte henvendelse til folkevalgte, især i kommuner, som ikke er medlemmer af Sundhedspolitisk Udvalg. Henvendelsen gik til ca. 20 personer, hvoraf et par svarede positivt.
– deltagelse med oplæg i den årlige REKOKO-konference, i 2023 med deltagelse i møde med de regionsrådsvalgte og et par stykker fra kommunal side. Vi inviterede direkte den kommunale side ind i udvalget. Uden held.
– forsøg på at ‘fiske’ udvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer med et godt tilbud. Uden held.
– genoplivning af Lægenetværket, hvor vi har overlap til Koordineringsgruppen.

Sundhedspolitisk aktivitet og samarbejdet med Christiansborg
Enhedslistens sundhedsudspil
”Et styrket sundhedsvæsen for alle med fri og lige adgang” blev lanceret i maj 2022 som oplæg til forhandlinger om en sundhedsreform. Udspillet blev udarbejdet af Folketingsgruppen på grundlag af udkast fra en arbejdsgruppe med deltagelse af regionale og kommunale repræsentanter samt Koordineringsgruppen, og fokuserede bl.a. på ulighed i sundhed, ligeløn, psykiatrien og brugerbetaling. Udspillet landede desværre i et tomrum uden særlig opmærksomhed i medierne.

Sundhedsreformen endte ud med et meget lavt ambitionsniveau, idet der stort set ikke blev afsat ressourcer til investeringer, f.eks. i kvalitetsløft i kommunerne. Partiet tilsluttede sig dog forliget. Forhandlingerne om forebyggelsesområdet kuldsejlede.

Enhedslistens velfærdspolitiske valggrundlag
HB fastlagde fire hoved-valgtemaer, hvoraf velfærd havde ligelønskravet øverst, mens øvrige krav på sundhedsområdet lanceredes som udspil i løbet af valgkampen: investeringer, psykiatri, forebyggelse, ulighed. Disse udspil blev udarbejdet på grundlag af det samlede sundhedsudspil fra foråret.

Psykiatri-planen
En baggrundsgruppe for psykiatriplanlægningen til støtte for den psykiatripolitiske ordfører kom først i gang i starten af 2022, hvor det faglige oplæg fra styrelserne blev offentliggjort. Men arbejdet døde hurtigt ud igen i afventen af politiske forhandlinger. Disse fandt første sted i august 2022.
Psykiatriplan-aftalen var resultat af denne korte forhandlingsrunde, som der skulle presses meget på for at få i gang. Alle forligsparterne har forpligtet sig til at implementere hele kataloget fra Social- og Sundhedsstyrelserne, og implementeringen underkastes en løbende vurdering af en uvildig instans. Dette giver en vedvarende arena for kampen for forbedringer.

Andre emner
Sundhedspolitisk udvalgs Koordineringsgruppe har endvidere af den sundhedspolitiske ordfører været inddraget i diskussioner om abortgrænsen og om aktiv dødshjælp/assisteret selvmord.

Generelt har samarbejdet mellem Koordineringsgruppen og den sundhedspolitiske ordfører udviklet sig positivt gennem de seneste år og forekommer i dag at være velfungerende.
Men der er tilbagevendende knaster:
– f.eks. når udspil, som medlemmer af Sundhedspolitisk udvalg har givet bidrag til, støbes færdig i Landskontor eller Christiansborg-sekretariat, uden at udvalget inddrages;
– f.eks. når politiske forhandlingsprocesser kører, hvor det er umuligt at få indblik i forløbet undervejs – medgivet at der ofte er tale om meget forhastede forløb;
– f.eks. når et emne popper op, som ordfører så – i reglen udmærket – tilkendegiver partiets holdning til, som vi så som ‘fagudvalg’ må tage til efterretning på bagkant. Vel vidende, at hverken udvalg eller Koordineringsgruppe kan nå at reagere så hurtigt, som det ofte er påkrævet.
– f.eks. når FT-medlemmer kommer med udspil med betydning for det sundhedspolitiske område, uden at udvalget har været inddraget.

Det har været en stor fordel, også for at imødegå tilfælde som ovenfor, at den sundhedspolitiske ordfører deltager fast i Koordineringsgruppens møder (i mulig udstrækning), og at der er let og løbende kontakt til den velfærdspolitiske rådgiver i partiets folketingssekretariat.

ME-patienterne
Et diskussionsforløb mellem Koordineringsgruppen og medlemsgruppen bag et beslutningsforslag om behandlingen af ME til partiets årsmøde resulterede i, at det på udvalgets landsmøde 8. december 2022 – i erkendelse af emnets medicinsk faglige kompleksitet – blev besluttet at nedsætte en særlig arbejdsgruppe til at afklare spørgsmålene og se på mulighederne for at påvirke systemet. Der var enighed om at patientgruppen har behov for mere hjælp og at der er behov for mere forskning.

Arbejdsgruppen blev nedsat i begyndelsen af 2023 og har siden taget en række initiativer over for Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Folketinget og lægevidenskabelige selskaber.
Arbejdsgruppen om ME redegør for den hidtidige indsats særskilt, såvel i landsmødet som skriftligt.

Fokusområder for 2024-25
I landsmødet december 2022 blev der udtrykt opbakning til at følgende emner prioriteres i udvalgets videre arbejde:
– ulighed i sundhed, socialt, geografisk og mellem køn
– mental sundhed, mistrivsel og psykiatri, herunder opfølgning på 10-års-planen
– samarbejde kommuner-regioner, herunder det nære sundhedsvæsen
– forebyggelse, herunder afgiftspolitik
– brugerbetaling – og anden privatisering.

Koordineringsgruppen foreslår at Sundhedspolitisk udvalg fortsætter i samme spor i 2024 mv. samt at der også søges sat fokus på prioriteringsproblemerne, her forstået som både overflødig behandling og de underbehandlede patientgrupper.

Koordineringsgruppen foreslår endvidere at bestræbelserne videreføres på at skabe sammenhæng i partiets sundhedspolitik nationalt, regionalt og kommunalt, og at arbejdet også målrettes mod at forsyne partiets lokalafdelinger med et godt sundhedspolitisk grundlag for KRV25. Koordineringsgruppen vil fortsætte bestræbelserne på at hente erfaringer fra den kommunale verden ind i udvalgets arbejde.

Koordineringsgruppen planlægger i løbet af 2024 at gennemgå Enhedslistens sundhedspolitiske delprogram og handlingsplan med henblik på opdatering, nødvendig supplering og gennemskrivning.

Ovenstående generelle beretning kan hentes i sin helhed her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2023/12/Beretning-2223-fin.pdf

Beretning 2023 for Arbejdsgruppen omkring sygdommen ME, Enhedslisten

Det formelle
Arbejdsgruppen er nedsat af koordineringsgruppen under det sundhedspolitiske udvalg i Enhedslisten. Kommisorium for gruppen blev godkendt 11.3.2023.

Gruppen siden starten bestået af Bernard Jeune, Esben Gustavussen, Vibeke Ilsø Gustavussen, Jesper Mehlsen Hjalte Gustavussen, Lisbet Skou, Amalie Andersen, Sigga Waleng, og Peter la Cour.

Beretningen er udarbejdet mhp. fremlæggelse og behandling på Sundhedspolitisk udvalgs landsmøde 30. november 2023.
Arbejdsgruppen har siden første møde 17.4 2023 holdt i alt ni møder: 2. maj, 6. juni, 26. juni, 15. august, 12. september, 17. oktober og 14 november. Der har været livlige udvekslinger mellem udvalgets medlemmer mellem møderne.

Møderne er refereret mundtligt til koordinationsgruppen ved hvert koordinationsgruppemøde.

TEMAER VED MØDERNE

Den aktuelle politiske situation
har været fast punkt på alle møder, idet der i ME-sagen konstant har været nyheder og udviklinger at forholde sig til. Det har drejet sig om information om indhold og evalueringer af afholdte møder og attituder, strategier og forberedelse ifm planlagte møder. Herunder har været standende diskussioner af ministerens (Sundhedstyrelsens) svar på spørgsmål til FT sundhedsudvalg. Af vigtige møder skal nævnes:

Bernard og Kristjar holdt møde med Sundhedsstyrelsen april 2023. Peder Hvelplund og Peter la Cour, Sigga Walen, Bernard Jeune deltog i patientmøde med Alternativets Torsten Geil og i april 2023, Esben Gustavussen, Vibeke Vind og planlagt Bernard Jeune afholdt i møde med Sophie Løhde i juni 2023.

Bernard Jeunes ”lange notat”
Megen opmærksomhed og diskussion har handlet om Bernards Jeunes såkaldte ”lange notat”, der er en nutidig gennemgang af videnskabelig litteratur, den lange debat på området og den nuværende politiske diskussion. Notatet blev officielt i maj 2023 og er udsendt til en lang række politiske aktører, lægelige fagfolk og journalister. Notatet repræsenterer en milepæl i den faglige gennemgang af ME og ligger frit tilgængelig på nettet: https://drive.google.com/file/d/1PLQn9QYA75wlzcS47EVYV-9nxWgtavnk/view?pli=1&fbclid=IwAR183IucsKeD5YReESxh0nhpfWgV0iTQi3-xr4Wa4biw2L8ievUyHAzJph4

Folketingets sundhedsudvalg
Udvalget har været medvirkende til udformningen af samrådsspørgsmål i FT sundhedsudvalg, herunder spørgsmål fra Alternativets Torsten Geil og Peder Hvelplund. Svarene har været emne for selvstændig debat, idet arbejdsgruppen generelt har fundet svarene afvigende, udgående og direkte misvisende. Der er ikke blevet svaret på, hvad der er blevet spurgt om, og udvalget har udarbejdet korrektiver til de undvigende standardsvar fra SST

SAA-midler
Tidligt i foråret blev der mulighed for at indsende forslag om tildeling af SAA-midler (tidl satspuljen). En hastigst udarbejdet forslag kom til at omhandle forslag om etablering af nationalt kompetence center med følgende opgaver: Udgående temas til de mest syge. Etablering af plejetilbud til de mest syge. Videnscenter for fagperson i kontakt med ME-syge. Forskning og uddannelse. Forslaget blev afvist af SST inden fremlæggelse.
Det er siden diskuteret, hvorvidt et nyt forslag om SAA midler komme udformes mhp plejeopgaver alene, idet disse er uden for SSTs område, men ligger hos i kommunerne.

Underskriftsindsamling/oversigt over fagpersoner
En større viden om, hvilke fagpersoner, der reelt anerkender ME-situationen (læger, speciallæger, psykologer mv) er stærkt ønsket, da vder ikke kendes til i hvor høj grad SST i virkeligheden repræsenterer marginaliserede synspunkter i dagens Danmark. Især synes Long-Covid at have kaldt på vågnende skepsis overfor SSTs hidtidige udmeldinger på området. Det er dog endnu ikke afklaret, hvordan vi bedst samler viden om videlystne fagpersoner og/eller skaber debatter i de respektive faglige miljøer

Presse
Der har været stor aktivitet og deltagelse fra gruppens medlemmer omkring årets pressedækning af ME-området, der denne gang har indeholdt især BTs lange artikelserie om ME: https://www.bt.dk/samfund/millionbeloeb-paa-vej-til-omstridt-sygdom-det-er-et-stort-gennembrud-men-vi-kan
Og Se og Hørs dækning af området: https://www.seoghoer.dk/nyheder/me-ballade-sundhedsminister-sophie-loehde-kaldes-i-samraad
Arbejdsgruppen har været meget taknemmelige for Peder Hvelplund årvågne og velplacerede politiske opfølgninger på pressedækningen

Samlet strategi for enhedslisten på ME-sagen
Den sidste tid har især været centreret omkring en udarbejdelse af en samlet strategi for EL på ME-området, især gennemført af Bernard Jeune. Der foreligger fra november 2023 et 3 sider langt strategi papir, der forhåbentlig vil kunne omsættes til politiske handlepunkter fremover. Papirets væsentligste punkter er:
1. Strategi for oplæring af almen praksis, etablering af videreuddannelse på området
2. Strategi for udredning af sygdommen hos speciallæger, etablering kompetencecenter på området
3. Etablering af rehabiliterings- og plejeinstitutioner, herunder etablering af udgående teams til de sværest syge
Papiret danner forhåbentlig baggrund for det forestående åbne samråd i Sundhedsstyrelsen 28. november

Der arbejdes derudover for, at der kan etableres en Folketingshøring om ME, hvor de udenlandske erfaringer og organiseringer på området kan komme til alles kendskab og som kan række ud over den internationalt helt marginaliserede Funktionel Lidelse ideologi.

PS: Strategipapireret er indsat herunder som Appendix

ME-arbejdsgruppens beretning samt ovennævnte strategipapir kan hentes i helhed her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2023/12/Beretning-fra-arbejdsgruppen-om-ME-.pdf

Beretning fra de nedsatte interessegrupper omkring forurening med EMF og røg

Da der pga. den meningsløse krig i Ukraine, og deraf følgende manglende arbejdskraft ikke har været ressourcer til aktiviteter i gruppen, er det positivt, at andre end Enhedslisten arbejder videre.

Trådløs telekommunikation (EMF):
Det europæiske borgerinitiativ for at pause 5G fik ikke indsamlet 1 mill. underskrifter inden marts 2023. Men der er dannet et europæisk paraplyorganisation Europeans for Safe Connections, som har til formål at varetage EHS ramtes (Electro Hyper Sensitive) rettigheder samt arbejde for at sænke strålingsforureningen. Endvidere fik denne organisationen foretræde for EU parlamentet 7.februar 2023 og en parlamentsgruppe arbejder videre med emnet og har bl.a. planer om en konference i april 2024 omkring forskning i emnet. Det skal også nævnes at EU har bevilliget 70 mill. til forskning i 5G og projektet skal forsøges besvaret hen imod år 2027.

Brænderøg:
Både forbrugerrådet Tænk og patientforeningen AstmaAllergi beskæftiger sig alvorligt med emnet, ikke mindst pga. energikrise som følge af krigen i Ukraine og folks deraf større anvendelse af alternative opvarmningsmuligheder som brændeovne. Et borgerinitiativ kører lige nu om ”Danmark skal opfylde WHOs luftkvalitetskriterier inden 2030”. Patientforeningens medlemsblad har altid artikler om luftforurening, og nummeret for august/september var helt fyldt op med temaet ”Luft” I det nummer kan man bl.a. læse om forskningen ”De markante sundhedskonsekvenser af luftforurening starter helt tidligt i livet. Allerede i fosterlivet”.