Årsberetning 2019-20

SUNDHEDSPOLITISK UDVALG
I 2019-2020 har der været 55 medlemmer af det sundhedspolitiske udvalg.
Der har været afholdt ét temamøde i udvalget 15 09 2019 om mental sundhed. Mødet
havde 36 deltagere og var arrangeret i samarbejde med Enhedslistens lægenetværk og
psykolognetværk. Mødet havde fire oplægsholdere, som repræsenterede forskellige
faglige perspektiver på emnet. Samfundsmediciner Bo Netterstrøm fortalte om stress,
neuromediciner Peter-Arlien Søborg fortalte om de positive erfaringer med at
behandle patienter med gangforstyrrelser, skolepsykolog Julie Kordovsky fortalte om
arbejdet med børn- og unges trivselsproblemer og psykiater Lennart Bjarking om
arbejdet med psykiatriske lidelser. Peder Hvelplund fortalte om arbejdet i Folketinget
og tankerne om Enhedslistens ønsker til finansloven og de kommende års
sundhedspolitik. Mødet blev refereret i RØD-GRØN.

28 marts var der planlagt en stor konference om det sammenhængende
sundhedsvæsen i Horsens, men den måtte desværre aflyses på grund af coronakrisen.
Der arbejdes på at gennemføre den senere.

27 august 2020 afholdes nyt møde i udvalget, hvor Peder vil fortælle om arbejdet i FT
under Covid19 pandemien og vi vil drøfte hvad vi kan lære i forhold til fremtidens
sundhedspolitik, herunder oplæg til kommunal- og regionsvalget 2021. Desuden skal
vælges en ny koordinations gruppe.

Der har været forskellige former for samarbejde imellem udvalget og de
folkevalgte.
Medlemmer af udvalgets koordinationsgruppe har i efteråret bidraget med notater og
kommentarer til Peder og Emma omkring prioriteringsliste for sundhedsområdet og
holdning til rygepolitikken.
Januar 2020 blev udvalget inviteret til at indgå i et ad hoc udvalg, som kan sparre med
Peder og Emma omkring den kommende 10 års psykiatrihandlingsplan, som efter
planen skulle igangsættes i foråret 2020.
Foråret 2020 har naturligvis ændret mange tidligere planer og det har været travlt for
Peder og Emma. Den oprindelige plan fra februar 2019 om at koo gruppen og FT
repræsentanterne fremover skulle mødes ca. fire gange om året har ikke været
gennemført, og der har ikke været meget kontakt imellem udvalget og de folkevalgte.
På mødet 27 august vil vi drøfte samarbejdet imellem udvalget og de folkevalgte.
Sundhedspolitisk udvalg via kontaktpersonen har fået og besvaret enkelte
henvendelser om faglig bistand/kommentarer fra medlemmer af EL, regionsvalgte og
unge under uddannelse.

Udvalget har etableret en hjemmeside (sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk), som
blev præsenteret på mødet 9 marts 2019. Hjemmesiden giver direkte adgang til
Enhedslistens sundhedspolitiske delprogram og handlingsplan, partiets
sundhedspolitiske udspil samt sundhedspolitiske oplæg fra andre partier.
Hjemmesiden indeholder desuden oplysninger om møder, mødereferater, henvisning
til faglitteratur om sundhed og det er vores ønske, den med tiden også kan blive et
debatforum. Koo gruppen har bidraget med debatindlæg på hjemmesiden om bl.a.
hormonbehandling til børn og unge samt coronakrisen.

Kontaktpersoner for udvalget er Margit Velsing Groth og Niels-Erik Aaes:
[email protected], [email protected] Niels-Erik er webmaster på hjemmesiden.
Koordinationsgruppen har i perioden bestået af Pia Weise Pedersen, Inger Moos, Else
Kayser, Olivia Nielson, Niels-Erik Aaes og Margit Velsing Groth.