– Hvis ikke der gøres noget, kan det ende som Skat
I løbet af de næste 10 år kommer der 230.000 flere ældre over 75 år. Der kommer væsentlig flere ældre medicinske patienter. Multisyge patienter, med flere lidelser, som KOL, diabetes, gigt, væskemangel. Patienter med komplicerede sygdomsforløb.
På de medicinske afdelinger på sygehusene er normalsituationen, at der er overbelægning. Der er patienter på gangene og personalet har så travlt, at der ikke er tid til at give den nødvendige omsorg og pleje. Det går ud over både arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Der er ikke ressourcer, hverken i kommuner eller på sygehusene til at lave udskrivningsaftaler der kan sikre sammenhængende og trygge forløb.
Det er en fuldstændig uholdbar situation, hvis vi vil sikre et sundhedsvæsen, hvor vi ikke deler patienter op i et A og et B hold. Hvor der er lige og fri adgang til behandling, uanset din sociale status eller geografiske placering.
Man kan gøre som regeringen og Dansk Folkeparti i deres Sundhedsreform. Lave en stor strukturændring, uden tilførsel af tilstrækkelige ressourcer og så håbe at det hele nok skal gå – de private klarer nok resten.
Man kunne også anerkende at vi står overfor en enorm udfordring, med en dobbeltproblematik. Et sundhedsvæsen der er bragt i knæ af adskillige års underfinansiering og en stor udfordring med en voksende gruppe af borgere der har brug for et velfungerende sundhedsvæsen.
I Enhedslisten gør vi det sidste.
Vi mener ikke der er behov for en kæmpe strukturreform. Der er brug for ændringer og justeringer af den eksisterende struktur, men grundlæggende har vi de redskaber der skal til. Der udarbejdes allerede i dag sundhedsaftaler for samarbejdet mellem Regioner, praktiserende læger og kommuner i de regionale sundhedskoordinationsudvalg. Det samarbejde skal udbygges og have reel økonomi. Vi skal udbygge med sundhedshuse, der ikke kun er bofællesskaber for privatpraktiserende speciallæger, men er offentlige sundhedshuse, med både kommunal forebyggelse og rehabilitering og regionale funktioner, som lunge- og hjerteambulatorium. Vi skal sikre bedre vilkår for at udbygge med Regionsklinikker, med mulighed for fleksible ansættelser, der kan tiltrække læger der ønsker både at arbejde som almen praktiserende og være en del af et fagligt miljø på et sygehus.
Det fungerer allerede i dag flere steder, som f.eks. i Skive, hvor der gives plads til at lave lokale løsninger, fremfor store centraliserede modeller.
Men intet af dette kan lade sig gøre hvis ikke vi får indhentet det økonomiske efterslæb og investeret i fremtidens sundhedsvæsen. Regeringen og DF opererer med en massiv underfinansiering. Lægeforeningen foreslår sammen med 5 andre bruger- og sundhedsfaglige organisationer en årlig vækst på 2% om året de næste 6 år. Det mener vi er et yderst realistisk bud, hvis vi skal tage højde for både det stigende antal ældre, flere års efterslæb, hvor midlerne ikke er fulgt med opgaverne og den almindelige velstandsstigning.
Op gennem 00´erne var der en gennemsnitlig vækst i sundhedsvæsenet på ca. 3%. Det var der vi fik afskaffet ventelisterne. Gennem 10´erne var stigningen på ca. 1%, fordi det stigende antal opgaver skulle løses gennem effektiviseringer. Personalet skulle løbe hurtigere og løse mere for færre ressourcer.
Det har bragt sundhedsvæsenet tæt på kollaps. Hvis skruen fortsættes kan vi frygte et sammenbrud i samme omfang som vi har set med SKAT. Det kan vi ikke forsvare. Hverken overfor patienter, personale eller pårørende. Hverken i somatikken, psykiatrien eller det nære sundhedsvæsen.
Derfor er der ikke brug for underfinansierede strukturreformer. Der er brug for at investere i vores sundhedsvæsen, bygge på de erfaringer vi har og i øvrigt have tillid til det sundhedspersonale, som hver dag knokler for at få lov til at bruge deres faglighed.