Hvem har sovet i timen – ja jeg spørger bare.
Kæreste fru sundhedsminister.
Tak for dit svar på læserbrev fra Henrik Qvist og undertegnede om at vi måske har sovet i timen det sidste halve år.
Nej, vi kan desværre slet ikke sove. Vi er stærkt bekymrede over de økonomiske vilkår som regionerne og hospitalerne står overfor. Ja, vi er orienterede om regeringens akutplan og kræftpakke og anerkender en række af de initiativer der peges på. Desværre oplever vi at der måske er andre som har sovet i timen
Vi kan konstatere at Sophie Løhde i artikel i JP den 2 juni er overrasket over omfanget af problemer i sundhedsvæsnet. Lange ventelister inden for somatik og psykiatri, forsinket kræftbehandling, et skævt Danmark, hvor der er færrest behandlere i de områder, hvor der bliver flest syge. Vi kan tilføje:
- at udfordringerne vil stige i takt med flere syge ældre og ikke mindst flere syge ældre med komplekse lidelser. Dette skal sammenholdes med en øget konkurrence om arbejdskraften i den offentlige og private sektor. I stedet for øget brug af udenlandsk arbejdskraft, kunne vi via forbedret løn- og arbejdsvilkår starte med at få lokket de mange tusinder, der har forladt det offentlige sundhedsvæsen, tilbage.
- at sundhedsvæsenet sammen med det øvrige velfærdssamfund tilbage fra sidst i 90erne og frem til 2018 har været stillet over for årlige produktivitetskrav på omkring 2%. Dette krav blev ophævet i 2019 for blot at blive er erstattet af et teknologibidrag som en ramme for effektiviseringer. Hver gang oplever arbejdspladserne, at krav om produktivitetsstigninger – effektiviseringer erstattes af andre krav, der presser arbejdslivet grundet ubalance mellem opgaver og ressourcer.
- at de store supersygehuse / kvalitetsfondsbyggerier fra starten var økonomisk underprioriterede og samtidig blev stillet over for krav om 6-8 % i produktivitetsstigninger i forbindelse med ibrugtagning af de nye bygninger og som eksempelvis Regionshospital Gødstrup i øjeblikket kæmper med at indfri, tilfælles med andre kvalitetsfondsbyggerier.
Årets økonomiaftale mellem Regeringen og Danske regioner på 1.35 milliard er, inden vi går i gang med budgetforhandlingerne i de enkelte regioner, på forkant udhulet. De dækker slet ikke den demografiske udvikling, og heller ikke inflationen, som betød at rådighedsrummet i 2022 blev reduceret med 1.1 milliard og hvis konsekvenser hospitalerne aktuelt kæmper med. De stigende medicinpriser, både tilskudsmedicin og hospitalsmedicin, belaster hospitalerne og det regionale økonomiske råderum. Ud af de 1.35 milliard skal regionerne derudover finde 300 millioner i besparelser på det administrative område. Nødvendige administrative opgaver risikerer nu at skulle løftes af det kliniske område med mindre tid til den direkte patientkontakt.
Regeringen har ganske vist lanceret flere økonomipakker, men beløbene i pakkerne er utilstrækkelige og ikke mindst er tidspunkterne for udmøntning helt uklare, hvilket slører – ikke mindst overfor den brede befolkning – den faktiske situation. Psykiatriområdet er et godt eksempel herpå. Vi mener at situationen i stedet burde kalde på mere langsigtede løsninger og med mulighed for flerårige budgetter. Der må samtidig i højere grad indtænkes forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. De ansatte og lederne skal opleve sig hørt og set i opgavevaretagelsen med en ordentlig balance mellem opgaver og ressourcer. Det forekommer beskæmmende at regeringen i kølvandet af de afsluttede forhandlinger mellem Danske regioner og Regeringen kunne konstatere at man havde fundet 16 milliarder ekstra.
Det ville klæde regeringen aktuelt at åbne op for budgetforhandlingerne igen med henblik på mere holdbare løsninger og bidrage til at lederne og de ansatte vil kunne sove roligt og være udhvilet til næste dags arbejde til gavn for patienterne.
Else Kayser, Regionsmedlem for Enhedslisten, Region Midtjylland.
Marselis Boulevard 34 9 8000 Århus C.