Kommentarer til Socialdemokratiets udspil på sundhedsområdet: ”Tid til omsorg”, 2018
Socialdemokratiets udspil indeholder 13 forslag (i alt 21 enkeltforslag), fordelt på de tre ‘pejlemærker’: Tid, Nærhed og Lighed.
Se Socialdemokratiets udspil her …
I dette papir gennemgås forslagene med evt. faglige kommentarer og set i relation til Enhedslistens sundhedspolitiske programmer.
Pejlemærke Tid
1000 flere sygeplejersker
Udspillet dokumenterer at antal sygeplejersker på sygehusene siden 2015 er faldet med 133 (svarende til 0,4%), mens antal patienter er steget med 54.000 (svarende til 2%). Der foreslås ansat 1000 flere sygeplejersker, men der anføres også behov for flere medarbejdere i de øvrige faggrupper.
> Nu giver det ikke meget mening at se på sygeplejerskegruppen alene, og heller ikke blot at angive sygehusaktiviteten i antal patienter, og lige 1000 er nok mere et flot tal end et egentligt beregnet behov. Men dog den rigtige vej at gå. I sin omtale af udspillet påpeger Politiken, at arbejdsløsheden for sygeplejersker er tæt på 0, så det kan blive svært at rekruttere.
Flere ansatte i sundhedsvæsenet, når der kommer flere ældre
I udspillet lover S løbende at afsætte midler til løft af medarbejderantallet i sundhedsvæsenet, i takt med at der bliver flere ældre.
> Et flot løfte, som bliver dyrt at indfri for S, hvis der blot skal opretholdes en demografisk proportionalitet i de kommende år, hvor befolkningstallet over 80 år vil stige fra 257.000 i dag til 433.000 i 2030, en stigning på 68%.
Et løft af det nære sundhedsvæsen
Udspillet foreslår flere udadgående akutfunktioner fra sygehusene og kommunale akutpladser for ældre, der udskrives fra sygehuset. Det skal medvirke til at få has på overbelægningen på sygehusene.
> Meget fornuftige forslag, som Enhedslistens programmer også arbejder med. I øvrigt en udvikling, der allerede er i fuld gang og har været det i en del år – uden at overbelægningen er væk.
Flere praktikpladser til sosu-assistenter
Forslaget retter sig især mod regionerne, der skal oprette flere praktikpladser på sygehusene.
> Absolut sympatisk – og nødvendigt.
Patientansvarlig læge eller sygeplejerske til alle indlagte patienter i 2020
S foreslår at alle indlagte patienter i længere forløb skal have en patientansvarlig læge eller sygeplejerske, hvor det nu kun gælder kræftpatienter. Denne sundhedsperson skal holde snor i behandlingsforløbet og være kontaktperson for patient og pårørende.
> Tanken er forståelig nok, når det gælder den intensive behandlingsfase i sygehuset – som ofte involverer flere afdelinger eller sygehuse. Men når det gælder de store kroniske patientgrupper – hjertesygdom, KOL og diabetes – er patienten jo typisk indlagt kortvarigt og opfølgningen overdrages i stadig større omfang til egen læge og kommunen.
Under overskriften Flere kræftpatienter skal have behandling til tiden og levetiden skal op, lanceres følgende forslag:
Styrket forskning og anvendelse af nye banebrydende behandlingsformer som skræddersyet medicin og immunterapi
> Forslaget må vel siges at høre til de mere langsigtede, selv om udviklingen er i gang. Det plejer de behandlingsansvarlige at kunne finde ud af selv, når blot ressourcerne er til stede.
Bedre inddragelse og hjælp til pårørende
S foreslår udbredelse af pårørendeskoler, og øget fokus på inddragelse af pårørende i de kliniske retningslinjer for kræftbehandlingen.
> Meget fornuftigt.
Handlingsplan mod børn og unges rygning
S arbejder her med en række af de allerede kendte metoder, såsom cigaretpakkernes udseende, indførelse af bevilling til tobakssalg og kontrol med salg af tobak til mindreårige.
I forslaget anføres: ”begrænse tobaksindustriens indflydelse på sundhedspolitikken i Danmark”.
Nu bliver det spændende! Desværre hører vi ikke mere om dette.
> Derudover viser forslagene den kendte håndskyhed over for det dokumenteret effektive forebyggelsesmiddel i form af en markant forøgelse af tobakspriserne.
——
Opgør med kontroltyranniet og unødigt bureaukrati i sundhedsvæsenet
> Socialdemokraterne blæser her til kamp mod New Public Management-tankegangen i den offentlige sektor – som de ellers i en årrække har været ivrige fortalere for. Det kan vi kun tilslutte os – men spørgsmålet (også for os) er jo hvordan man får ændret signalerne og metoderne ned gennem de politiske lag, direktør- og ledelsesniveauerne osv. En lang proces, hvor meget skal aflæres.
Pejlemærke: Nærhed
Nærhospitaler tættere på borgerne
Udspillet beskriver nærhospitaler som en slags udvidet kommunalt sundhedshus med regionale sygehusfunktioner. Her kan borgerne blive behandlet for helt almindelige og ukomplicerede sygdomme tæt på hvor de bor, frem for at skulle på sygehuset. Som eksempler på lokale sygehusfunktioner nævnes: jordemoderkonsultationer, scanninger, dialysebehandling, diabetesbehandlinger samt behandlinger og operationer, som allerede i dag foretages i speciallægepraksis.
– jordemoderkonsultationer er allerede at finde lokalt i de fleste kommuner, ofte i et sundhedshus;
– scanninger, ja måske noget ultralyd eller røntgen, men de mere specialiserede scanninger (CT, MR) stiller store krav til apparatur og personale og bør udnyttes maksimalt inden for sygehusets mure;
– dialysebehandlinger findes i dag i to former, dels på de medicinske afdelinger, dels som hjemmedialyse i tæt samarbejde med kommunale sygeplejersker. Man må antage at for de dialysepatienter, der ikke kan behandles i hjemmet, er der behov for lægefaglig opdækning, hvorfor dialysen bør foregå i sygehuset.
– Diabetesbehandlingen er aktuelt under omlægning, så egen læge systematisk skal overtage opfølgningen efter den indledende udredning og behandling i sygehusregi. Så den er på vej til at blive lokalt forankret.
– Behandlinger i speciallægepraksis foregår allerede uden for sygehusregi og findes i de større provinsbyer, hvor speciallægerne har nedsat sig. Spørgsmålet er om der er patientbasis for yderligere spredning.
Tjenestepligt for nyuddannede læger i almen praksis i lægedækningstruede områder
Forslaget består af tre delforslag: dels en 6 måneders tjenestepligt i almen praksis for nyuddannede (gennemført klinisk basisuddannelse), dels lempelse af regler om valg af speciallægeuddannelse, dels forhandlinger med lægeforeningerne om disse forslag og mere generelt om sikring af adgang til praktiserende læge for alle.
> Formålet er jo godt, men måden vil nok udløse et ramaskrig, medmindre det bliver gjort meget attraktivt økonomisk. Måske kan det øge rekrutteringen af læger til almen praksis? Men forslaget understøtter ikke fremmende en central kvalitet i almen praksis: kontinuiteten i kontakten med patienterne.
Opgør med brugerbetaling på kommunale akutpladser
Mange kommuner opkræver patientbetaling ved ophold på en akutplads, der ellers skal ses som et alternativ til (fortsat) indlæggelse på sygehus.
> Også Enhedslisten barsler med et konkret forslag på dette område.
Hurtig hjælp ved akut sygdom i hele Danmark
S foreslår et målrettet permanent løft af den akutte indsats i samarbejde med regionerne, målrettet ”de lokale udfordringer”, dvs. områder med lang responstid (må man antage).
> Uden tvivl et populært forslag. Men uanset hvor mange ambulanceberedskaber man fylder på, kan der erfaringsvis stadig opstå lange responstider.
Pejlemærke: Lighed
Under den gode overskrift Et sundhedsvæsen for alle (jfr. vores handlingsplan) foreslår S:
Et særligt behandlingsråd, der skal bidrage til mere lighed i sundhedsvæsenet.
Forslaget er overtaget fra Etisk Råd og skal afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet, f.eks. mellem psykiatriske patienter og somatiske patienter.
> Forslaget virker sympatisk også med Enhedslistebriller. Men hvem skal mon sidde i rådet og forberede grundlag for politiske prioriteringer? Det kan blive et stort slagsmål mellem forskellige interesser!
Øremærkede midler til at løfte behandlingen af patientgrupper, der i dag halter systematisk efter andre patientgrupper.
Forslaget skal ses som en opfølgning af det foregående, idet der peges specielt på kronisk syge og psykisk syge patienter, som traditionelt har været lavt prioriteret behandlingsmæssigt. Og S pointerer at der ikke skal være tale om en omfordeling, men om et systematisk løft af disse patientgrupper.
> Svært at være uenig i, men man må dog pege på at der over de seneste 10 år er blevet investeret en del i forbedringer for de nævnte patientgrupper, og mere er på vej. Så måske et lidt ‘gratis’ forslag.
Under overskriften Styrket forebyggelse af sygdom foreslår udspillet:
Forebyggende, målrettede sundhedstjek for mennesker med særlig risiko for at udvikle kronisk sygdom, f.eks. diabetes og KOL.
Sundhedstjekket foreslås at ske ved egen læge eller ved opsøgende indsatser på arbejdspladser eller udsatte boligområder.
> Disse i udgangspunktet sympatiske tanker indgår kun i Enhedslistens sundhedspolitik, når det gælder de særligt udsatte f.eks. mennesker med sindslidelse eller udviklingshæmmede. Erfaringerne med forsøg med systematiske sundhedstjek af befolkningen generelt er ikke entydige. Får man fat i de ‘rigtige’ (altså de der ikke går til læge af sig selv)? Og kan det foregå uden at forulempe folks autonomi?
3-årsundersøgelsen hos egen læge omlægges til et hjemmebesøg fra sundhedsplejersken.
Forslaget begrundes i en udbredt social ulighed i andelen af børn, der modtager 3-årsundersøgelsen hos egen læge.
> Lyder egentlig fornuftigt, men hvad siger lægerne selv?
Nybagte mødre skal have ret til at blive på sygehuset eller et barselshotel i to dage.
Forslaget skal sikre alle nybagte mødre og nyfødte børn en tryg og god start, herunder tid til at få gang i amning og generelt klæde forældrene på.
> Også et sympatisk forslag med stor folkelig appel, der dog mest udspringer af det store pres på underbemandede og underdimensionerede fødeafdelinger. Enhedslisten satser mere på at løse dét problem, men retten til barselsophold indgår dog også i 100-dages planen.
Indførelse af socialsygeplejersker på alle sygehuse, så der er flere hjælpende hænder til de mest udsatte patienter.
Forslaget bygger på erfaringer fra nogle sygehuse og sigter på at have en ankerperson for de mest sårbare patienter, såsom misbrugere, hjemløse, psykisk syge, demente mv.
> Indgår også i Enhedslistens sundhedspolitik.
Samlet indtryk
Socialdemokratiets udspil om sundhedsvæsenet indeholder en del mindre, fornuftige og sympatiske elementer, som Enhedslisten bør kunne bakke op om og som for en del også indgår i vores sundhedspolitiske programmer.
Men der er også forslag, som forekommer utilstrækkelige i forhold til hvad man tilsigter, f.eks. om personaletilførsel og på forebyggelsesområdet.
Endvidere er der nogle ‘gratis’ forslag, som bekræfter en politik der allerede føres eller en udvikling, der er i gang, f.eks. udvikling af det nære sundhedsvæsen.
Endelig er der nogle iøjnefaldende forslag, som har karakter af ‘bestsellere’ op til et valg, som f.eks. nærhospitaler og det præhospitale område samt opgøret med New Public Management, som vil tale til personalet.
Hele udspillet mener Socialdemokratiet kan fås for ca. 1,25 milliarder kr. om året, som partiet lægger oveni det betragtelige løft af sundhedsudgifterne på omkring 6 milliarder kr. årligt, som indgår i Socialdemokratisets 2025-plan.
Niels-Erik Aaes