Økonomiaftale med regionerne giver et lille løft til sundhedsvæsenet

Danske Regioner har indgået en aftale med regeringen om rammerne for økonomien i regionerne næste år. Aftalen giver regionerne ekstra 1,5 mia. kr. til drift.

Selvom vi havde håbet på noget mere, må jeg sige, at jeg er godt tilfreds, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.
Det fremgår desuden af aftalen, at parterne skal arbejde sammen om fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet. Regionerne skal inddrages i arbejdet med at lave en ny sundhedsaftale, som skal skabe større sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Og man er enige om at samarbejde om en 10-års plan for psykiatrien, som regeringen har varslet.

Se pressemeddelelsen fra Danske Regioner, hvor økonomiaftalen kan hentes, her … https://www.regioner.dk/services/nyheder/2019/september/ny-aftale-om-oekonomi-i-2020-paent-loeft-til-sundhedsvaesenet

Enhedslistens sundhedspolitiske ordfører Peder Hvelplund, er forbeholdent positiv over for aftalen. Se hans bemærkning under menupunktet ‘Folketinget’ > Sundhed og psykiatri.

Enhedslistens medlem af Danske Regioners bestyrelse, Tormod Olesen, stemte imod aftalen. Det vender vi tilbage til.