Møde Koordineringsgruppen 3. november 2022

NEAA / 7. november 2022

Referat af møde i Koordineringsgruppen 3. november 2022

Til stede: Margit Velsing Groth, Else Kayser, Kristjar Skajaa, Niels-Erik Aaes

0. Opsamling på folketingsvalget
Formentlig har SF og Alternativet taget en del af Enhedslistens stemmer.
HB tager resultatet med fatning.
Til forhandlingsrunden må Enhedslisten møde med røde linjer – med elastik!
Vi konstaterede med ærgrelse at ingen af Enhedslistens politiske udspil fra før valget – ligeløn og sundhedspolitik – havde fået nogen bevågenhed i pressen.

1. Landsmødet 8. december 2022
Dagsorden er godkendt med følgende tilpasninger:
– samarbejdet mellem FT og Sundhedspolitisk udvalg skal tages op som del af Peders punkt og gerne med et udspil fra ham.
– punktet om arbejdsplan for det kommende år udvides med indsamling/opgørelse af forslag fra medlemmerne. Ved udsendelsen af dagsorden bedes medlemmerne melde forslag ind.

Vedr. Koordineringsgruppens kompetence:
– Høring af udvalgets medlemmer sker i forbindelse med sundhedspolitiske udspil (egne eller fra FT) og andre spørgsmål af principiel karakter med relation til delprogrammet.
– Koordineringsgruppen ekspederer selv spørgsmål vedr. konkrete afgrænsede temaer og af mere faktuel karakter.

Vedr. udpegning til Koordineringsgruppen:
– Gruppen kan rumme op til 7 personer. Nuværende gruppe forventes at fortsætte. Skulle der være overskydende interesse for deltagelse, går de med som suppleanter.

Vedr. ME-behandlingen: Mulige initiativer drøftes med Peder.

2. Møde for kommunale og regionale folk
Der sigtes på at mødet kan holdes i januar 2023.
Erfaringer fra Region Midt viser, at de økonomiske modsætninger mellem region og kommuner godt kan overvindes og et tillidsfuldt samarbejde skabes.
Men der er store forskelle – og nogle gange modsætninger – kommunerne indbyrdes, ligesom regionerne er noget forskellige på landsplan.

3.Temamøder i foråret 2023
Temamøde om ulighed i sundhed sigter vi på at gennemføre i marts, med Lollandsprojektet og et projekt i Grenå som hovedpunkter. Margit kontakter Lollandsprojektet.

Som andet temamøde i første halvår kunne sundhedsklyngerne og region-kommunesamarbejdet være en mulighed til maj måned.

4. Tidspunkter for kommende møder
Niels-Erik hører Peder om Koordineringsgruppemødet torsdag den 24/11 kan gennemføres fra 17-19.

5. Udvalg om ulighed i Region Midt
Udsat

6. Evt.
Intet