Møde i Koordineringsgruppen 7. februar 2022

REFERAT AF MØDE I SUNDHEDSPOLITISK UDVALGS KOORDINERINGSGRUPPE 7. FEBRUAR 2022

Deltagere: Peder Hvelplund (indtil 20.30), Margit Velsing Groth, Line Elvien, Peter Orebo Hansen, Niels-Erik Aaes

Afbud: Else Kayser, Liv Nanna Hansson, Thea Degett

1. Ordstyrer og referent

Ordstyrer først Peter, siden Line. Referat Niels-Erik

2. Nyt fra Borgen ved Peder, herunder evt. tidsplaner for forhandlinger mv.

Lovforslag om dannelse af 21 ‘sundhedsklynger’ fremsættes snart, forventes vedtaget omkring april og skal træde i kraft 1/7-22. Et politisk og et faglig-administrativt led omkring hvert akutsygehus. Der skal dannes nye ‘sundhedssamarbejdsudvalg’ i stedet for de hidtidige sundhedskoordinationsudvalg og praksisudvalg.

Peder sender Lovudkast vedr. sundhedsklynger til Koordineringsgruppen v. NEAA.

Regeringens udspil til Sundhedsaftale/ sundhedsreform ventes inden 1/4-22. Peder har over for Heunicke understreget, at området har høj prioritet, ikke mindst i lyset af den kommende valgkamp.

Forhandlinger om psykiatriplanlægningen er der ikke fastlagt tidsfrister for.

På sundhedsområdet i øvrigt arbejdes med følgende aktuelt:

  • rekruttering og fastholdelse af personale

  • udmøntning af finanslovsmidler til fødeområdet

  • udmøntning af finanslovsmidler til gratis tandpleje til unge. Der er foreløbig peget på en ‘trappe-op-model’ af hensyn til den kommunale tandplejes kapacitet. Peder vil arbejde for et større ‘engangs-hug’.

    3. Nyt fra FT-gruppen ved Peder, herunder fastlæggelse af politiske prioriteringer frem mod valget

    Folketingsgruppen har fastlagt overordnede temaer frem mod valget, herunder klima, ulighed, integration og velfærd.

    Inden for velfærdsområdet vil sundhed være den højst prioriterede dagsorden, ikke mindst fordi den borgerlige dagsorden omkring ventelister-behandlingsgaranti-privatisering vinder frem, blandt andet spiller de radikale med på melodien. Peder frygter at regeringens udspil vil være utilstrækkeligt.

    4. Forventningspapiret, skal det udvikles videre og skal det bruges offensivt?

    Peder mener at det eksisterende oplæg er brugbart, men bør suppleres yderligere på basis af andre af vores tilbagevendende temaer på sundhedsområdet, f.eks. ulighed, forebyggelse(splan), rekruttering.

    I Folketingsgruppens regi udarbejdes et udkast, som sendes i intern høring, bl.a. i Sundhedspolitisk udvalgs Koordineringsgruppe. I fællesskab kan evt. udformes mindre debatindlæg eller udspil undervejs.

    Konklusionen blev, at der ikke i Koordineringsgruppens regi skal arbejdes videre med forventningspapiret, der er sendt ud i partiet, jfr. næste pkt.

    Margit efterlyste et skarpere fokus på behandlingsgarantien, som ikke blot fører til øget privatisering, men også til en skæv prioritering af behandlingsindsatsen, så det lette lidelser kommer først i køen. Peter foreslog at vi argumenterer for differentieret behandlingsgaranti igen.

    Line efterlyste at arbejdsmiljøet – ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø – blev sat i fokus i forbindelse med rekruttering og fastholdelse, og beklagede at arbejdsmiljøet ikke indgår i forventningspapiret.

    Peder oplyste vedr. personale, at ‘vinterpakken’ udløber snart, og forventningerne knytter sig til et opgør med lavtlønnen som resultat af Lønstrukturkomitéens arbejde.

    På medicinområdet har Enhedslisten en dagsorden om styring efter folkesundheden – f.eks. den globale sygdomsforekomst – i stedet for efter markedet – patenternes forgyldning af industrien. Vi ønsker offentlig styring af forskning, udvikling og distribution, og forsyningssikkerhed gennem lokal produktion.

    5. REKOKO-konferencen. Orientering ved Peter, herunder om nedsættelse af baggrundsgruppe for sundhedsreform-forhandlinger

    Peter forestod en 1½ times workshop om sundhedspolitikken med ca. 40 deltagere. PP-slides er udsendt til Koordineringsgruppen.

    Der var en god diskussion og generelt opbakning til de overordnede prioriteringer i Forventningspapiret, der var udsendt til deltagerne.

    En særlig hidsig diskussion fandt sted om forslaget om øgede tobaksafgifter., som nogle tager afstand fra på grund af den økonomiske byrde for ofte lavtlønnede mennesker. Den overordnede prioritering af lavere afgifter på sunde varer er der dog enighed om.

    Koordineringsgruppen havde derefter en diskussion om mulige strategier mod tobaksrygning ud fra følgende stikord:

    • trække på Kræftens Bekæmpelses vidensbank (Peter gør)

    • fokus på at begrænse tilgang af nye rygere, men lade de ‘gamle’ være i fred (NE)

    • undersøge tilgangen hos Sosialistisk Venstreparti i Norge (Peter)

    • trække på Tal i SST’s store rapport om ulighed i sundhed (Margit)

    • checke rygepolitikken på ungdomsuddannelserne (NE)

    • undersøge positive psykologiske påvirkningsmetoder (Line)

    • tage tal ud af den kommende nationale sundhedsprofil, som offentliggøres 10/3-2.

      Det kunne være målet at lave et lille papir med en tobaksstrategi for Enhedslisten. Vi fremlægger erfaringer fra research ved næste møde i Koordineringsgruppen.

      Til støtte for Folketingsgruppen i forhandlingerne om Sundhedsreformen nedsættes en baggrundsgruppe, bestående af 2 regionale repræsentanter, 2 kommunale repræsentanter og 2 fra Sundhedspolitisk udvalg. Vi besluttede at Peter Orebo Hansen og Niels-Erik Aaes indgår i baggrundsgruppen.

      6. Medlems- og temamøde i foråret, ved Margit.

      Vi stiler efter at mødet afholdes en lørdag eller søndag i marts. Tilbagemelding fra Peder og eksterne oplægsholder afventes. Der var stemning for at forsøge et fysisk møde i Studiestræde med mulighed for zoomdeltagelse. Niels-Erik kontakter Landskontoret om muligheder for teknisk back-up.

      Margit foreslår et møde fra 10.30 til 15.00 med følgende emner:

      • orientering om projekt ‘Broen til bedre sundhed’, som opfølger til tidligere temamøde om ulighed.

      • Aktuel sundhedspolitik ved Peder Hvelplund og Peter Orebo Hansen, herunder psykiatriplan og sundhedsreform.

      • Forelæggelse af forslag til kommissorium for udvalget (tages op igen i næste møde)

      • Valg til Koordineringsgruppen

      Det forventes at der skriftligt eller mundtligt kan gives en kort orientering fra de nedsatte interessegrupper (brænderøg hhv. 5G). Niels-Erik adviserer initiativtagerne, når dato ligger fast.

      Koordineringsgruppen var enig om, at det vil være rettidig omhu at nedsætte en permanent følgegruppe på psykiatriområdet, benævnt f.eks. ‘Underudvalg om mental sundhed’.

      7. Orientering om psykiatri-baggrundsgruppen, herunder personudskiftninger, ved Line

      Marianne Frederik er gået ud og erstattet af Grethe Olivia Nielsson og Janne Toft-Lind.

      Claus Jensen er gået ud og erstattet af Signe Bischoff med Ingerliva Friiø som suppleant.

      Første møde af 3 er afholdt og velgennemført.

      Line finder at det omfangsrige faglige oplæg sine steder er temmelig luftigt. Baggrundsgruppen prøver at fastholde en række perspektiver. Et fokusområde er psykiatriens førstevalg (og af og til eneste valg) af medicin som behandlingsmetode, der i mange tilfælde hæmmer patientens afklaring.

      Peter efterlyste en ‘baseline’, som de mange målsætninger kunne relateres til.

      8. Udgiftsrefusion til baggrundsgruppemedlemmer? Orientering ved NE

      Punktet blev udsat.

      9. Eventuelt og næste møde

      Under hensyn til de mange bolde der er og kommer i luften, var der tilslutning til at vi reserverer 1. og 3. torsdag i hver måned til Koordineringsgruppemøder og hen ad vejen tager stilling til deres gennemførelse.

      Det vil sige at vi reserverer følgende datoer til møder (zoom) fra 20.00 til 21.30:

      3/3 – 17/3 – 7/4 – 21/4 – 5/5 – 19/5 – 2/6 – 16/6

      Niels-Erik Aaes (ref.)

      Hele referatet kan findes i en pdf-version her: https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2022/02/Møderef070222.pdf