Hvert år dør 13.600 personer af tobaksrelaterede årsager. Det svarer til hver fjerdedel af alle dødsfald i Danmark. Beregninger viser, at op mod halvdelen af alle rygere vil dø af rygerelaterede sygdomme. Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, som har størst betydning for dødeligheden i Danmark. Socialt vender rygevanerne den tunge ende nedad. Den nye, nationale sundhedsprofil viser, at andelen af daglige rygere stiger med faldende uddannelsesniveau. Sundhedsstyrelsen har tidligere dokumenteret, at der er dobbelt så mange daglige rygere og tre gange så mange storrygere blandt kortuddannede sammenlignet med højtuddannede. Derfor bidrager rygning kraftigt til den sociale ulighed i sundhed.
Hvis man havde forventet, at regeringen med sit nye sundhedsudspil ville tage alvorligt fat på en af de største udfordringer for vores sundhed, må man da være blevet slemt skuffet. Det eneste, egentlige forslag i udspillet var et forslag om røgfri generation +2010, som allerede er taget af bordet igen, da det viste sig, at regeringen ikke havde gjort sig den ulejlighed på forhånd at undersøge, om det var juridisk muligt at gennemføre. Det var det så ikke – og dermed står regeringen forpjusket tilbage uden et regulært svar på, hvad vi gør ved tobakken.
WHO og utallige danske og internationale eksperter peger på prisen på tobak som den vigtigste faktor til at begrænse rygning. Vi er enige.
Gør som i Norge og hæv prisen til 120 kr. for en pakke smøger (koster 60 kr. i DK). Erfaringerne fra Norge viser, at afgiftsstigninger på tobak gør en forskel: I Norge ryger blot 1 % af de 16-24-årige dagligt, mens andelen i Danmark er 9 %. Prisstigningen kan eventuelt gennemføres etapevist.
Men hvad så med den sociale ulighed, økonomien og vælgerreaktionen, vil nogen indvende?
Umiddelbart vurderet – og alt andet lige – vil den sociale ulighed blive forværret sådan, som afgiftssystemet er skruet sammen. En automatreaktion kunne da være at gå den modsatte vej og reducere tobaksafgifterne for at øge den sociale lighed – men, nej, vel?! Tværtimod er der lang og veldokumenteret erfaring for, at når prisen på tobak stiger, vil forbruget falde, og det vil falde særligt meget i lavindkomstgrupperne, der anvender en relativ stor del af deres budget på tobak. Disse grupper vil derfor få den relativt største forbedring af realindkomsten samtidig med, at de som gruppe betragtet vil få den største, sundhedsmæssige nytte af prisstigningerne på tobak. Dermed reduceres den sociale ulighed i sundhed. Så med andre ord: Forslaget om stigende tobaksafgifter er i fin, social balance.
Hvad så med økonomien – bliver det ikke hundedyrt, fordi staten mister afgiftsprovenu (fordi det virker og reducerer rygningen). Per Larsen (K) sagde forleden, at vi ikke har råd til at lade tobaksafgifterne stige, fordi det vil koste milliarder (og dem har vi lige brugt på forsvaret, kunne vi tilføje). Men spørgsmålet er snarere, om vi har råd til at lade være med at bekæmpe rygningen med det mest virksomme redskab i værktøjskassen – stigende tobakspriser: Sundhedsstyrelsen har i årevis dokumenteret, hvordan rygning skaber sygdomme (kræft, hjertesygdomme, KOL osv.), og har senest beregnet, at rygerne årligt har 2,6 mio. ekstra kontakter til egen læge, 150.000 ekstra indlæggelser, 59.000 ekstra skadestuebesøg, 500.000 ekstra ambulante hospitalsbesøg og 5,5 mio. ekstra sygefraværsdage.
Så – tobak giver i følge Sundhedsstyrelsen samfundsmæssige meromkostninger: Årligt 15 mia. kr. i ekstra sundhedsudgifter og et årligt produktionstab på 39 mia. kr. som følge af sygefravær, førtidspensioner og dødsfald.
Skal vi da, som regeringen tilsyneladende gør, frygte for de vælgermæssige reaktioner? Nej, det skal vi ikke: Undersøgelser fra patientorganisationer viser tværtimod, at befolkningen støtter stigende tobakspriser.
Så – kom nu Danmark, lad os følge det norske spor og øge tobaksafgifterne, hvilket massivt vil kunne frigøre samfundsmæssige ressourcer, der i stedet kan kanaliseres over til et tiltrængt løft af det offentlige velfærdssystem.
Margit Velsing Groth
Niels-Erik Aaes
Else Kayser
Peter Orebo Hansen
Medlemmer af Enhedslistens Sundhedspolitiske Udvalgs koordineringsgruppe