Jeg er enig med de tidligere indlæg. Hormonbehandling til børn og unge med henblik på kønsskifte er problematisk. Især to forhold synes jeg påkalder sig opmærksomhed:
1. Den meget skæve kønsfordeling. For hver dreng, der ønsker at blive en pige, er der tre piger, der ønsker at blive en dreng.
2. Der er sket en betydelig stigning i andelen, som kontakter sundhedsvæsenet og ønsker hormonbehandling for dette.
Begge de forhold antyder, at der er tale om et kulturelt fænomen snarere end noget biologisk.
På grund af de ukendte langtidsvirkninger, synes jeg hormonbehandling bør udgøre en ABSOLUT undtagelse. Det vil også være interessant at følge livskvaliteten for de, der behandles. Bliver de nødvendigvis lykkeligere efter behandling?
I Thailand har man officielt indført 3 køn. Her er der særligt mange mænd, der ønsker at være kvinder/mere kvindelige (de såkaldte Ladyboys). Iflg. en TV udsendelse jeg så for længe siden kunne de vist nærmest købe hormonerne på apoteket og selv gå i gang. Dybt problematisk. Ifølge en rapport udsættes de imidlertid for betydelig diskrimination, og problemerne er langt fra løst.
For mig er konklusionen, at vi skal have endnu mere fokus på det kulturelle perspektiv og fortsat arbejde for mere rummelighed og tolerance i forhold til kønsroller og undgå rigide kønsopdelinger, hvor det er muligt.
Vi skal også huske at enhver afvigelse fra normen giver udfordringer og belastninger for de berørte – hvad enten det drejer sig om et handicap, en anden hudfarve eller fattigdom -, så endnu engang: i samfundet må vi styrke tolerancen og ret til forskellighed langt mere end det er tilfældet nu.
Margit Velsing Groth
Kontaktperson sundhedspolitisk udvalg
Sociolog med specialisering i folkesundhed og social ulighed