3.4 Sundhed
Det er en hovedprioritet for regeringen, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen.
Gennem reformer, investeringer og moderniseringer er det lykkedes over de sidste
20 år at forbedre vores sundhedsvæsen markant, så kvaliteten i behandlingerne
er løftet, og flere overlever alvorlig sygdom.
Regeringen vil samtidig insistere på, at vi ser virkeligheden i øjnene. Det danske
sundhedsvæsen er presset. Mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter kræver fundamentale forandringer. Ellers risikerer de seneste to årtiers fremskridt at blive afløst af tilbagegang.
Regeringens sundhedspolitik vil følge to spor.
Akutplanen skal gennemføres her og nu – så vi får lettet presset og nedbragt ventelisterne på den korte bane.
På den lange bane vil regeringen tage initiativ til nødvendige beslutninger og
grundlæggende forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens
sundhedsvæsen.
Der er især brug for at forbedre samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen (kommuner og almen praksis). Regeringen vil derfor nedsætte en strukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering
af sundhedsvæsnet, herunder hvordan vi får:
• Et sundhedsvæsen, der er sammenhængende og samarbejder på tværs af
fagligheder og geografi.
• En opgavefordeling i sundhedsvæsnet mellem sygehuse og det nære
sundsvæsen, der sikrer, at patienten kommer i centrum og får en sammenhængende plan for behandling.
• Nedbragt uligheden i sundhedsvæsenet – både geografisk og socialt.
Ved udarbejdelsen af modeller skal kommissionen bl.a. se på geografi, organisering, økonomisk styring, kvalitetsstandarder, patientrettigheder og frit valg.
Strukturkommissionen nedsættes inden udgangen af 1. kvartal 2023 med henblik
på at afrapportere i foråret 2024, så følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen 2024/25.
Samtidig ønsker regeringen at igangsætte en bred offentlig debat, der involverer
medarbejdere, patienter, pårørende, eksperter og andre aktører omkring sundhedsvæsnet.
Sundhedsfond
Regeringen vil fremlægge forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling.
Rekruttering af personale og prioritering af opgaver
Sundheds- og plejepersonalet er sundhedsvæsenets allervigtigste ressource. Personalet er forudsætningen for god omsorg, pleje og behandling. Regeringen vil på
baggrund af anbefalinger fra Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet
iværksætte tiltag, der kan sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til
kerneopgaven. Det skal bl.a. ske ved bedre rekruttering, og at flere tager del i vagter og patientnært arbejde.
Regeringen vil endvidere nedsætte et tværgående nationalt prioriteringsråd, der
skal sikre mest sundhed for pengene og herunder f.eks. reduktion af overbehandling og øget patientinddragelse i behandlingsvalg. Regeringen vil desuden prioritere styrket klinisk forskning i regi af forhandlingerne om fordeling af forskningsreserven.
Ny 10-årig psykiatriplan
Psykiatrien skal løftes, og vi skal løfte den samlede indsats på tværs af sektorer,
både i forhold til mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske
lidelser. På baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-års plan vil
regeringen prioritere yderligere 3 mia. kr. til indsatser over den samlede 10-årige
periode, således at planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af
psykiatrien i den foregående regeringsperiode. Den ekstra og historisk store investering i psykiatrien vil betyde, at vi om 10 år har øget bevillingen til området 4 mia. kr. hvert år. Regeringen vil præsentere et udspil og invitere til forhandlinger blandt Folketingets partier.
Der gennemføres desuden en gennemgribende modernisering af psykologsystemet, så det matcher det ændrede sygdomsbillede, hvor flere lider af angst og depression, og så patienterne sikres egentlige rettigheder til hurtig behandling. Styrkede digitale tilbud og geografisk tilgængelighed indgår som væsentlige parametre i moderniseringen.
Bedre trivsel og sundhed blandt børn og unge
De gode og sunde vaner grundlægges i barndommen, og der foreligger omfattende viden om, hvad en sund start betyder for resten af livet. Regeringen vil løfte
sundheden og trivslen blandt børn og unge og på tværs af bl.a. sundheds-, kulturog børne- og skoleområdet tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og unge.
Bedre hjælp til mennesker med svær overvægt
Svær overvægt er en betydelig risikofaktor for at udvikle en lang række sygdomme,
herunder hjertekarsygdomme, diabetes, slidgigt og visse former for kræft. Svær
overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem, og antallet af svært overvægtige
forventes at stige i de kommende år. Regeringen vil styrke forebyggelsesindsatsen
og sikre, at mennesker med svær overvægt kan få bedre hjælp til et varigt vægttab.
Ny national strategi for personlig medicin og life science
Den eksisterende strategi for personlig medicin udløber i år. For regeringen er det
afgørende, at patienterne har adgang til hurtig og effektiv behandling med de nye
former for personlig medicin, hvor der er god evidens. Det vil give mulighed for at
målrette og skabe mere effektive behandlingsforløb for patienterne. I løbet af perioden vil regeringen præsentere en ny ambitiøs national strategi for personlig medicin. Desuden vil regeringen i løbet af perioden udarbejde en ny life science-strategi.
Appendiks II:
Akutplan der skal nedbringe ventelister
Regeringen vil gennemføre en akutplan for sundhedsvæsenet med følgende elementer:
• Midler til merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene. Midlerne kan målrettes honorering af ekstravagter eller midlertidige ekstratillæg, f.eks. belønning for at gå op i tid. Den konkrete udmøntning aftales med Danske Regioner, ligesom regeringen ønsker at drøfte en styrket uddannelsesplanlægning i forhold til specialsygeplejersker.
• Fortsat høj anvendelse af den private kapacitet til ventelisteafvikling under
hensyntagen til, at der ikke sker en utilsigtet udhuling af bemandingen på
de offentlige sygehuse. Regeringen vil invitere Danske Regioner og Sundhed Danmark til en drøftelse herom.
• Udredningsretten fastholdes på 30 dage. Behandlingsretten vil midlertidigt
blive forlænget til 60 dage, uagtet at de mest syge patienter altid skal behandles først. Regeringen vil tydeliggøre, at behandlingsretten ikke forhindrer sygehusene i altid at prioritere de mest syge patienter først. Desuden aftales med Danske Regioner, at eventuelle lokale finansieringsmekanismer for afdelingerne, der modarbejder dette, skal fjernes.
• Bedre brug af specialiseret personale og ekstra arbejdskraft. Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale, som kan aflaste det sundhedsfaglige personale, ved en større brug af andre personalegrupper, f.eks. sekretærer.
• Regeringen vil drøfte med regionerne, hvordan indsatsen mod udeblivelser
fra undersøgelser og behandlinger på hospitalerne kan styrkes.
• Regeringen vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Ligesom der også er brug for, at flere studerende får mulighed for at give en ekstra hånd med.
• Flere skal tage del i vagter og patientnært arbejde. Regeringen ønsker at
sprede vagtbelastningen ud på flere medarbejdere, og at ansatte uden patientkontakt også skal bidrage i det patientnære arbejde.
• Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil afsætte
yderligere midler i 2023 og 2024 til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger
fra sundhedspersonale fra tredjelande. Desuden aftales øget brug af evalueringsansættelser med Danske Regioner.
Regeringen vil sammen med Danske Regioner fastsætte målsætninger for afvikling af behandlingsefterslæbet og normalisering af ventetiderne. Regeringen vil følge udviklingen tæt og løbende følge op på, om målsætningerne indfries.
Regeringen vil prioritere 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024
til akutplanen.
Akutpakken finansieres som en del af regeringens finanslov for 2023 med bl.a.
reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 mv. Der gøres status i forbindelse med forhandlingerne for regionernes økonomi for 2024, herunder behovet
for tiltag, der kan øge aktiviteten.
Regeringen vil søge opbakning hos Folketingets partier til at fremsætte lovforslag
mv. på de relevante områder hurtigst muligt herefter.
Det samlede regeringsprogram kan hentes her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/