Lægeforeningen: Forebyggelse kan forhindre indlæggelser og aflaste sundhedsvæsenet

En ny analyse fra Lægeforeningen sætter tal på, hvor mange indlæggelser i sundhedsvæsenet der kan forebygges med 25 forskellige indsatser. Indsatser mod rygning kan for eksempel forhindre langt mere end 50.000 indlæggelser årligt, og Lægeforeningens formand opfordrer regeringen til at sætte ind med det samme for at aflaste det pressede sundhedsvæsen.

Analysen tager udgangspunkt i 25 forskellige forebyggelsesindsatser. Analysen viser den forventede tidshorisont for, hvor hurtigt tiltagene får effekt, hvor stor en effekt, de vil have, og for flere af tiltagene hvor mange indlæggelser, de kan forhindre.

En styrket medicingennemgang kan som eksempel på kort sigt forhindre omkring 15.000 indlæggelser, og på langt sigt kan tiltag mod tobak som højere priser og tværfaglige indsatser mod rygning på grundskoler og på ungdomsuddannelser forhindre mere end 50.000 indlæggelser om året.

Se Lægeforeningens nyhedsbrev og hent rapporten her: https://www.laeger.dk/nyheder/ny-analyse-saetter-tal-paa-forebyggelse-kan-forhindre-tusindvis-af-indlaeggelser-og-aflaste-det-pressede-sundhedsvaesen/