Selv om verdens fattige har et langt mindre ansvar for klimaforandringerne, betaler de den højeste pris. Deres sundhed er truet, og vi har et ansvar for at afbøde konsekvenserne.
Når den nye klimalov senere i år skal følges op af handling, må partierne ikke kun fokusere på Danmark. Her er det nødvendigt at se ud mod verden. For en af klimaforandringernes største konsekvenser, der fylder alt for lidt i det danske mediebillede, er sammenhængen mellem klimaforandringer og sundhed, og her rammer konsekvenserne klodens fattigste hårdest.
Vi har igennem længere tid kunnet iagttage de voldsomme konsekvenser på verdensplan. Mange samfund har stået – og står – ansigt til ansigt med klimaforandringernes direkte og indirekte følger for sundheden.
Klimaforandringerne påvirker mulighederne for fødevareproduktion, besværliggør adgangen til rent drikkevand og øger luftforureningen. Katastrofer som flodbølger, ekstrem regn og orkaner ødelægger byer og bosteder.
De alarmerende konsekvenser er også en stigende forekomst af respiratoriske sygdomme som astma og kol og infektionssygdomme som malaria. Samtidig er sygdomme udløst af urent drikkevand, sult og hedebølger, der særligt truer ældre, stigende.
Danmark skal bidrage til et bedre og mere værdigt liv for alle, og derfor har vi brug for vi en klarere forståelse af, hvilke sundhedsmæssige effekter klimaforandringerne har.
Rammer de fattigste
Mens den fattigste halvdel af Jordens befolkning er ansvarlig for ti procent af den globale CO2-udledning, er de rigeste ti procent ansvarlige for 50 procent af udledningen. Når det gælder konsekvenserne af klimaforandringerne, forholder det sig omvendt. Her er det de fattigste områder og mennesker, der er mest sårbare, og som et rigt land har vi et medansvar.
En netop offentliggjort rapport fra 35 internationale forskningsinstitutioner dokumenterer, at klimaforandringerne medfører mangel på mad og dermed underernæring, der særligt rammer børn i fattige områder og lande. Rapporten beskriver også, hvordan malaria og denguefeber – vektorbårne sygdomme, der overføres til mennesker fra eksempelvis myg og flåter – spreder sig til nye geografiske områder.
Samme rapport viser også, 2,9 millioner dødsfald om året globalt set kan tilskrives partikelforurening fra fossile brændstoffer og kul.
Studier fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, viser derudover, hvordan luftforureningen i mange storbyområder forkorter livslængden og giver dårligere helbred for millioner af mennesker.
WHO peger også på, at klimaforandringerne allerede har haft negativ helbredsmæssig indvirkning. Til trods for at stigende temperaturer ville kunne have en positiv helbredseffekt, eksempelvis ved at resultere i færre vinterinfektioner, så er den samlede virkning af klimaforandringerne globalt set negativ.
Alle skal med
Det kan vi ikke ignorere. Den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN, fremhæver, at sundhedsprofessionelle har et professionelt og etisk ansvar, når det drejer sig om at få afbødet de sundhedsmæssige virkninger af klimaforandringerne.
Vi efterlyser på den baggrund et langt større engagement fra de faglige sundhedsorganisationer i denne sag, herunder vores egen organisation, Dansk Sygeplejeråd. Det er på høje tid, at vi får en øget opmærksomhed på og viden om sammenhængen mellem sundhed og klimaforandringer. Der er ikke mindst brug for at få skabt konkrete forslag til løsninger – ikke kun i ’eget hus’, men også internationalt.
Der er derfor brug for, at alle – den brede befolkning, politikere, patient- og interesseorganisationer og faglige organisationer – får en klar viden om og forståelse for, hvilke indvirkninger på sundhed klimaforandringerne har, og at alle kan spille ind med forslag til løsninger.
Det drejer sig ikke om at varetage særinteresser her. Tværtimod drejer det sig om at skabe den viden og det engagement, der på tværs kan skabe initiativer og ideer til forebyggelse.
Sagt med den norske politiker og læge Gro Harlem Brundtlands ord: »Tænk globalt – handl lokalt.« Lad os komme i gang.
Else Kayser, sygeplejerske, regionsmedlem i Enhedslisten, Region Midtjylland.
Marselis Boulevard 34, 9 Århus
Dorte Steenberg, sygeplejerske, tidligere næstformand i DSR.
Smedievej 15, 3400 Hillerød