Opsamlingsreferat: Sundhedspolitisk udvalgs temamøde om det nære og
sammenhængende sundhedsvæsen. 2. september 2018, Christiansborg.
Velkomst v. Margit Velsing Groth, kontaktperson, sundhedspolitisk udvalg.
Margit indledte med kort at opridse baggrunden for mødets tema: de senere års sundhedspolitiske
fokus på at udbygge den højt specialiserede del af sundhedsvæsenet med bygning af supersygehuse
og lukning af lokale sygehuse. Det har bidraget til at forbedre overlevelsen af livstruende
sygdomme som kræft og hjertekarsygdom. Men samtidig givet store nye udfordringer fordi en
stigende gruppe borgere lever med en kronisk sygdom, og med flere sygdomme samtidig
(multisygdom). Denne gruppe – primært ældre – har ikke samme gavn af behandling på
supersygehuse, men bør behandles andetsteds. Men hvor og hvordan? I dag mangler der
sammenhæng imellem de tre sektorer, sygehuse, kommuners tilbud og de praktiserende læger.
Enighed om at det nære sundhedsvæsen skal opprioriteres, men hvordan? De politiske forslag er
mange, herunder sundhedshuse eller sundhedscentre. Mødets formål i dag er at få mere viden –
både teoretisk og praktisk – om mulige løsninger på denne udfordring.
1. Det fremtidige nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedsordfører Stine Brix: Overvejelser om det fremtidige nære og sammenhængende
sundhedsvæsen: Hvilke ændringer er på vej med regeringens kommende reformer, og hvordan
forholder vi os i Enhedslisten til de planlagte ændringer?
Stine Brix slog fast at der er kapacitetsproblemer i både sygehuse, almen praksis og kommuner
som følge af det øgede opgavepres. Bl.a. på grund af stigning i andelen af kronikere og ældre.
Regeringens tanker om det fremtidige nære sundhedsvæsen foreligger kun i brudstykker:
i økonomiaftalen for regionerne for 2019 er 2%’s produktivitetskravet erstattet af såkaldt
‘nærhedsfinansiering’, der belønner aktivitet der lægges ud fra sygehusene. Uanset det gode formål
har Enhedslisten stemt imod dette pga. den ensidige økonomistyring. Lægeoverenskomsten fra
2017 forudsætter at kol-, diabetes- og visse kræftpatienter følges i almen praksis.
– regeringens udspil i 2018 med udgivelsen ”Sundhed hvor du er” er en tynd omgang, men
det tilgrundliggende udvalgsarbejde sammen med Danske Regioner og Kommunernes
Landsforening var bundet af en økonomisk 0-ramme og gik i fisk
– nylige pressemøder antyder strukturovervejelser i retning af tværsektorielle
‘sundhedsklynger’. ?
Stine resumerede Enhedslistens udgangspunkter:
Det er ikke en strukturdiskussion. Det afgørende er, at økonomien er uhyre stram og investeringer i
kapacitet og fagkompetencer overalt i systemet er nødvendige. Oprustning i det nære må ikke ske
på bekostning af sygehusene.
Vi fastholder at sundhedsvæsenet skal styres demokratisk af folkevalgte i regioner og kommuner og
planlægges decentralt. Ensartethed kan opnås gennem centralt fastsatte faglige retningslinjer.
Brugerbetaling skal afskaffes, og et beslutningsforslag herom vedr. kommunale aflastningspladser
er på vej. Sundhedshuse skal tilpasses lokalt. Al behandling skal være evidensbaseret.
Anders Beich, Dansk Selskab for Almen medicin: Muligheder og udfordringer for den
praktiserende læges rolle i fremtidens sundhedsvæsen, herunder sundhedshuse.
Anders Beichs oplæg er udsendt særskilt.
Kirstine Markvorsen, Sundheds- og omsorgschef , Århus kommune: Muligheder og
udfordringer for sygeplejerskernes rolle i fremtidens sundhedsvæsen, herunder sundhedshuse.
Kirstine Markvorsens oplæg er udsendt særskilt.
Debatrunde med diskussion af de 3 oplæg:
På spørgsmål om indsatsen for de borgere, som ikke opsøger sundhedsvæsenet af egen drift,
frygtede Anders Beich, at de vil blive skræmt væk af at blive mødt med KRAM-indsats, mens andre
og mere inkluderende tiltag vil kunne trække KRAM-arbejdet med efterhånden. Også for megen it
vil være en barriere for de ressourcesvage borgere.
AB var skeptisk over for at basere det nære sundhedsvæsen på sundhedshuse, idet det kan øge
afstanden til lægen for en del borgere. Kontinuiteten er i fare ved at gå over til (offentlig) ansættelse
af læger. Ansatte flytter rundt i højere grad end selvstændigt praktiserende.
Kirstine Markvorsen understregede vigtigheden af opsøgende og relationsskabende arbejde med de
ressourcesvage borgere, hvilket øger behovet for kompetente generalister i sygeplejen frem for
specialister.
Stine Brix ønskede at der blev udviklet en sundhedsøkonomisk investeringsmodel til brug for
Finansministeriets beregninger. Herved kunne man demonstrere økonomiske gevinster af tidlige
indsatser.
2. Konkrete erfaringer med forskellige former for sundhedshuse:
Jette Vibe-Petersen, centerchef for Center for Kræft og Sundhed i København, Erfaringer fra
de to specialiserede sundhedscentre: Center for Kræft og Center for Diabetes.
Jette vibe-Petersens oplæg er udsendt særskilt.
Elsebeth Iversen, leder af Amager Sundhedshus. Erfaringer fra et almindeligt Sundhedshus med
fokus på den ældre borger.
Hovedpunkter i Elsebeth Iversens oplæg blev omdelt efterfølgende.
Marianne Balsby, centerchef, Sundhedscenteret Skive: ”Sundhedshus Skive, krumtappen i det
nære og sammenhængende sundhedsvæsen”.
Marianne Balsbys oplæg er udsendt særskilt.
Afsluttende diskussion
På spørgsmål om hvorvidt de ‘ikke-opsøgende’ borgere, f.eks. psykiatriske patienter, asylansøgere
og mænd generelt søger sundhedshusene, svarede oplægsholderne, at der er differentierede tilbud til mænd og at der foretages hjemmebesøg til de svageste. Men nogle mennesker får man ikke fat i.
På spørgsmål om en nyindført 7-dages tidsfrist for opstart af kommunal genoptræning efter
sundhedsloven, forventede oplægsholderne, at det vil medføre at andre henvisninger må
nedprioriteres. Adgangen til tilbud i privat regi er kompliceret og ikke anvendelig.
3. Kommentarer til EL’s 100 dages plan på det sundhedspolitiske område.
Stine Brix beklagede at forebyggelsen var røget ud ved den afsluttende redigering af udspillet, og
oplyste at der næppe udsendes en ny udgave af 100-dages planen efter indhentning af
medlemmernes kommentarer. Margit Groth opfordrede alligevel til indsendelse af kommentarer på
hjemmesiden 100dage/Enhedslisten.dk
Margit Groth savnede i udspillet mere fokus på forebyggelse og på social ulighed. Forebyggelse af
psykisk sygdom f.eks. ved gratis psykologbistand og styrkede sociale fællesskaber. Af social
ulighed blandt andet igennem prispolitik og pengene overført til personlig støtte til livsstilændringer.
Pia Weise ønskede en præcisering af vores ønsker til forebyggelse samt afskaffelse af
brugerbetaling på medicin.
Inger Moos efterlyste flere penge til det kommunale sundhedsområde, mens Else Kayser ønskede
markeringer om demokrati og regionernes fremtid.
Rolf Dupont efterlyste omtale af konsekvenserne af brænderøg.
Som svar til flere spørgsmål om sammenhængen mellem 100 dages planen og det kommende
folketingsvalg, oplyste Stine Brix, at valgkampen planlægges af den af HB nedsatte
valgkampsgruppe og at den brede velfærd på tværs af områder vil være ét af fire hovedtemaer.
Ulighed og fattigdom vil være et andet.
Kandidathåndbogen til det kommende valg er allerede udarbejdet med bidrag på sundhedsområdet
udarbejdet af Emma Flemming. Det undersøges om disse interne papirer kan videregives til
sundhedspolitisk udvalg!
Stine forventede at vigtige valgtemaer vil blive ressourcer til sundhedsvæsenet, medicinpriserne og
regionernes fremtid. Også psykiatrien vil komme til at fylde.
4. Hvad sker der i regionerne og kommunerne på det sundhedspolitiske område?
Punktet blev af tidshensyn ikke drøftet.
5. Hvilke sundhedspolitiske dagsordener bliver centrale i valgkampen, og hvad skal
folketingsgruppen prioritere?
Drøftet under pkt. 3.
6. Udvalgets fremtid. Tilbagemelding fra deltagerne om ønsker for udvalget.
Margit Groth oplyste at ambitionen er afholdelse af to større temamøder årligt. Derudover tilbydes
sparring med folketingsgruppen og folkevalgte i regioner og kommuner.
Der blev rejst ønske om at reaktivere en oversigt over udvalgsmedlemmernes videns- og
erfaringsområder.
7. Valg af Koordinationsgruppe, herunder gruppens opgaver.
Følgende stillede sig til rådighed med tilslutning fra forsamlingen:
Pia Weise Pedersen, Københavns Ældreråd
Inger Moos, Skanderborg
Else Kayser, medlem af regionsrådet Region Midtjylland og medlem af Hovedbestyrelsen, EL
Niels-Erik Aaes, Åbenrå.
Margit Velsing Groth, Vanløse
Koordinationsgruppen vil altovervejende kommunikere digitalt.
Pia Weise Pedersen og Inger Moos er nye. Else Kayser, Niels-Erik Aaes og Margit Groth har været
aktive i Koordinationsgruppen siden 2015 og bidraget til at formulere Enhedslistens
Sundhedspolitiske delprogram og handlingsplan vedtaget af Hovedbestyrelsen i 2017.
Farvel og tak for i dag
Referat: Niels-Erik Aaes og Margit Velsing Groth