Opsamlingsreferat: Sundhedspolitisk udvalgs temamøde om regeringens sundhedsreform, 9. marts 2019 i Odense
Mødet havde deltagelse af 18 medlemmer.
Af hensyn til overskueligheden er resumé af diskussionerne samlet til sidst i referatet.
Velkomst v. Margit Velsing Groth, kontaktperson for sundhedspolitisk udvalg
Margit V. Groth tegnede mødets baggrund op med henvisning til de kommende års demografiske udfordring med en stærkt stigende ældrebefolkning. Regeringens udspil til sundhedsreform er angiveligt et forsøg på at håndtere denne udfordring. Også Socialdemokratiet og SF har udsendt udspil på sundhedsområdet, og senest har Enhedslisten lavet et politikpapir, som sundhedsordfører Peder Hvelplund vil introducere.
Regeringens sundhedsreform og Enhedslistens bud, set fra en lægefaglig synsvinkel
v. Mogens Elmer, prakt. læge, sundhedspolitisk udvalg
Se Mogens Elmers slides her …https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2019/03/ODENSE-MEoplæg.pptx
Demografi og psykiatri er de kommende års store udfordringer.
Uligheden i sundhed er størst iblandt de ældre: Forekomsten af kronisk sygdom er 3,5-4,5 gange højere for de dårligst stillede i forhold til de bedst stillede. Og det gælder både hjerte/kar, diabetes og kol, men også demens, cancer og psykisk sygdom.
De multisyge er svære at behandle, men forudsættes også ud i primærsektoren i regeringens reform. Det kræver at kvaliteten sikres. Og det vil være nødvendigt at have tilstrækkeligt med specialer til rådighed. En relevant kommentar til reformen har været: ”Det, der er nært, bliver svært. Og det, der er svært, skal ses af en lærd”.
Et gennemsnitligt ‘sundhedsfællesskab’ i reformforslaget vil omfatte et akutsygehus, 5 kommuner og knap 200 praktiserende læger. Det er svært at gennemskue styringen af sådan et system.
Sådan en enhed skal flytte i gennemsnit 2000 indlæggelser og 25000 ambulante konsultationer ud i primærsektor. Hver læge skal have 120 nye konsultationer og undgå 10 indlæggelser.
Enhedslistens hovedbudskaber må være:
– pas på løfter uden økonomi!
– prioritér de svageste patienter!
– styrk det forebyggende arbejde!
Aktiviteten inden for psykiatrien er steget voldsomt: 30% flere indlæggelser af voksne på 6 år, samtidig med faldende bevillingsramme.
Psykiatri er en folkesygdom: 12% af alle har brug for psykiatrisk hjælp på et tidspunkt af livet.
Psykiatriske patienter har en lav gennemsnitlig levealder og mange dør af uopdagede somatiske tilstande. 40% af psykiatriske patienter dør som følge af forgiftninger. Disse patienter skal også varetages i primærsektoren ifølge reformen: 3000 indlæggelser om året i hvert sundhedsfællesskab.
Hvad kan der bruges af positivt i regeringens sundhedsreform
v. Niels-Erik Aaes, koordinationsgruppen, sundhedspolitisk udvalg
Citat fra Keld Møller Petersen om reformen: ”Det der er godt er ikke nyt, og det der er nyt er ikke godt”.
Sundhedsfællesskaberne findes i forvejen i form af samarbejdsfora på ledelsesplan mellem sygehuse, kommuner og praksis. Samarbejdes understøttes af forpligtende sundhedsaftaler, som er vidt forgrenede og dækker alle dele af samarbejdet. Dette er baggrunden for en høj patienttilfredshed generelt, mens 10% udtrykker kritik af sammenhængen i patientforløbet. Dette vil ofte være på grund af arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, som betyder at patienten skal rundt til flere enheder med deraf følgende tab af sammenhæng.
Den politiske overbygning findes på regionalt niveau i form af sundhedskoordinationsudvalgene, men det må erkendes at udviklingen af samarbejdet har startet langsomt op. Det kan ikke udelukkes at en lokal politisk overbygning af samarbejdet kan styrke og forpligte dette yderligere.
Det kritiske punkt er at økonomien i de nye opgaver for primærsektoren for en stor del skal komme via udflytningen af patientaktivitet, som angiveligt skal aflaste sygehusene. Dette regnestykke tager ikke hensyn til den demografisk betingede tilgang af patienter. Sygehusene bliver ikke aflastet og pengene kommer til at mangle.
Reformen vil tilføre flere ressourcer til den kommunale sundhedssektor, hvilket er positivt, men rejser samtidig behov for at sætte minimumsstandarder for kvaliteten i de kommunale ydelser og rejser også problemet med rekruttering og uddannelse af personale. Det kan være svært at løse uden at tage fat på løn- og arbejdsvilkår. Det økonomiske tilskud reformen anviser er dog beskedent: 500 mio. kr. årligt til deling mellem kommunerne.
Reformens omtale af sundhedshuse er heller ikke nyt: Der findes allerede sundhedshuse eller projekter herfor i næsten alle kommuner. Det støtter vi fra Enhedslisten, men det afgørende er her indholdet og rammerne: Er der tale om sammenflytning af funktioner eller om at skabe et egentligt samarbejde mellem behandlerne? Og hvad stiller man op med samarbejdet med alle de lægepraksis, der ikke befinder sig i et sundhedshus (og det er de fleste!)
Med hensyn til den overordnede koordinering lancerer reformen reelt nye institutioner: sundhedsforvaltninger regionalt og en national driftsenhed, Sundhedsvæsen Danmark. Begge niveauer styret af ‘professionelle’ bestyrelser, udpeget af regeringen. Enhedslisten må naturligvis vende sig mod denne afdemokratisering af sundhedsvæsenet som velfærdsområde.
Sundhedsreformen og sundhedspolitiske udspil fra Enhedslisten
v. Peder Hvelplund, sundhedspolitisk ordfører
Regeringens sundhedsreform mangler penge til den udflytning, der skal skabe plads til den demografiske vækst. Et samråd med de berørte ministre har kun givet tågede henvisninger til finansloven og en udligningsreform. Reformen vil medføre geografiske skævheder og/eller øget privatisering. Enhedslisten har klædt Alternativets folk på omkring den manglende økonomi.
Socialdemokraterne går ikke med i regeringens reform. Enhedslisten vil gerne i dialog med de øvrige partier om sundhedsområdet.
Enhedslisten folketingsgruppe har nu lavet såkaldt ‘positionspapir’ med forslag på sundhedsområdet. Papiret er ikke gennemregnet økonomisk og har derfor ikke status af et ”udspil” – men kan dog godt benyttes offentligt. Der er enkelte økonomiske markeringer i papiret. Fra papiret fremhæves:
– øgning af tobaksprisen til 60 kr., fordi tobakken skaber ulighed i sundhed,
– at omlægning af afgifter kompenseres socialt via skatten,
– at sundhedshuse kan rumme lokale sygehusfunktioner og regionsklinikker (lægehuse)
– der skal sættes nationale standarder for kvaliteten
– penge til primærsektoren kan fordeles via forpligtende sundhedsaftaler.
Folketingsgruppen vil arbejde videre med nogle af elementerne til brug i valgkampen. Bl.a. tandlægebehandlingen og psykiatrien.
Sundhedsreformen og Enhedslistens politik, set fra kommunernes perspektiv
v. Lene Fruelund, byrådsmedlem i Silkeborg Kommune
Samarbejdet om patienterne går stadig bedre, færre ‘falder mellem stolene’. Gennemførelse af en reform med en ny struktur vil få det til at falde fra hinanden. Der er krav om større ensartethed i de kommunale sundhedstilbud, men kommunerne ønsker faktisk at bestemme noget selv!
Sundhedsfællesskaberne eksisterer i forvejen, for Silkeborgs vedkommende i form af ‘Midtklyngen’ omkring Viborg sygehus. For Silkeborgs vedkommende omfatter samarbejdet også psykiatrien og et akutteam, som bl.a. rykker ud og får patienten på sundheds- eller sygehuset.
Eventuel deltagelse af politikere i sundhedsfællesskaberne vil blot medføre en stærkere varetagelse af de forskellige kommunale interesser.
Mental sundhed, især for børn og unge, optager kommunerne, bl.a. på baggrund af den landsdækkende sundhedsprofil ”Hvordan har du det” fra 2017. Man savner nationale lovinitiativer og handlinger på området.
Den kommunale medfinansiering, som i Silkeborg løber op i 300 mio. kr. årligt, foregår på et ganske uigennemskueligt grundlag, så de påståede økonomiske incitamenter fordufter. Kommunerne ønsker derfor specificerede regninger.
Sundhedsreformen og Enhedslistens politik, set fra regionernes perspektiv
v. Marianne Frederik, medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden
Se Marianne Frederiks slides her …https://sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/126/2019/03/ELRegionerneMF9marts19.pdf
Regeringens sundhedsreform er blevet mødt med stor kritik fra politikere, sundhedsøkonomer og faglige organisationer, mens patientforeningerne har været mere neutrale, formentlig fordi de i udspillet inddrages i besluttende organer.
En ny struktur vil ikke skabe større ensartethed, dertil er de geografiske forskelle for store, også inden for hovedstadsområdet.
Økonomien i den meget omtalte ‘Nærhedsfond’ er bluff – 2 mia. fra regionerne, 2 mia. fra investeringsrammen og 2 mia. fra tidligere finanslove – og giver slet ikke tilstrækkelig mulighed for varige ansættelser. Etableringen af sundhedshuse vil derfor belaste de kommunale budgetter.
Man tilslutter sig intentionerne om flere gennem uddannelser og flere ansættelser, men ønsket om fuldtidsansatte strider indimellem mod hensyn til vagtplanlægningen.
Regionsrådene har været kritiseret for at være pseudodemokratiske på grund af den stærke centrale styring, men Enhedslistens regionsrådsmedlemmer ønsker regionsrådene bevaret og gerne styrket
– for at fastholde det folkevalgte element
– med en bedre økonomi og egen skatteudskrivning og
– gerne med lidt flere opgaver.
Sammenfatning af diskussionerne
Sundhedsreformen:
Flere faggrupper har kunnet ‘se sig selv’ i regeringens reform. Patientforeninger har været positive fordi patienter og pårørende inddrages mere udtrykkeligt. Men der findes også brugerråd i dag både lokalt og regionalt. En strukturændring vil kræve mange arbejdstimer. Uden reel gevinst.
Der blev slået til lyd for at lave et politisk oplæg i samarbejde med Socialdemokraterne, SF, de radikale og Alternativet. Men også for at ændre Enhedslistens retorik fra en defensiv – ‘mere af det samme’ – til en offensiv og samfundsforandrende retning.
Sundhedsfællesskaber og sundhedshuse/lægehuse:
Tvivlsomt om sundhedsfællesskaberne kan sikre bedre koordinering end regionerne gør i dag. Målet må være en ‘integreret indsats’ for patienten. Mange sundhedshuse har allerede et ‘fællesskab’ som overbygning.
Keld Møller P. har understreget betydning af praktiserende læger i sundhedshusene. Det er vigtigt at fastholde det brede perspektiv her. Flerlæge-praksis med andre faggrupper vil kunne aflaste de praktiserende læger og give øget kapacitet.
Ikke alle de påtænkte sundhedsfællesskaber vil råde over alle sygehusspecialer, så der vil fortsat være behov for at visitere på tværs. Psykiatrien passer ikke ind i strukturen.
Flere udtrykte sympati for forslaget om direkte adgang til fysioterapi.
800 speciallæger i almen medicin arbejder på sygehusene i dag, men vil ikke ud i egen praksis på grund af arbejdstid og -vilkår. Relevant at få mere viden om, hvad der skal til før de vil gå ud i praksis. Selv om det også er nyttigt at have almenmedicinerne i hospitalsregi.
Regionsklinikker med ansatte læger vil gå ud over kontinuiteten i patientrelationen.
Økonomi:
Sammenhæng i forløb og sundhedsaftalerne sikres ikke af økonomi, og overflytning af opgaver understøttes ikke af penge. Sundhedsområdet vil belaste den kommunale økonomi stadig mere, og kommunerne vil ikke være klædt på til de nye opgaver.
I regeringens reformer på sundhedsområdet ligger som baggrundsperspektiv altid ønsket om en øget omlægning til behandling i privat regi.
Det er værd at bemærke at Sundhedsplatformen er designet til et sundhedsvæsen i privat regi.
Sundhedsvæsen Danmark:
Denne nationale institution vil have den egentlige styring af sygehusene. Men dette og centralisering generelt er ingen garanti mod dårlige løsninger!
Datadeling:
Samarbejde og samordning kræver deling af data om patienten. Enhedslisten mener at data tilhører patienten selv. Her mangler vi en diskussion. Helbredsdata er strengt fortrolige data, og fokus på datasikkerhed er helt nødvendig, hvis mange faggrupper skal dele data.
Forebyggelse:
De kroniske sygdomme kan for en del forebygges på det lange sigt. Øget velstand generelt, når flere arbejder længere, vil også spare pension og øge skatteindtægter. De penge kan anvendes på sundhedsområdet. Danske Regioner er aktive på forebyggelsesområdet. Forebyggelsesaspektet savnes ikke mindst på det psykiatriske område, hvor der let gribes til medicinering.
Forebyggelsen ønskes taget op i et kommende møde med fokus på hvad der virker – og ikke.
Mental sundhed:
Mental usundhed, herunder diagnosticering af stress er fraværende i reformdebatten. Stress er en diffus betegnelse, som bruges af alle til at udtrykke generelt ubehag. Det er ikke en psykiatrisk diagnose. Der er dog videnskabelige definitioner på stress og mange års forskning om årsager og behandlingsmetoder. Strukturelt kan stressbelastninger mindskes ved at dæmpe samfundets pres på den enkelte. Enhedslisten bør have fokus på emnet mental sundhed, som ønskes taget op i et kommende møde.
Patientautonomi:
Det er de svageste kroniske og ældre patienter, det er nødvendigt at ‘holde snor i’ fra behandlerside, ikke de selvstændige, autonome patienter.
Afrunding
Efter oplæg og diskussion demonstrerede Niels-Erik den nye hjemmeside for udvalget, og vi vil opfordre alle til at jævnligt gå ind og kigge på denne, hvor relevant materiale nu bliver lagt.
Se: sundhedspolitisk-udvalg.enhedslisten.dk
Ref: Niels-Erik Aaes & Margit Velsing Groth