Sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner har fokus på unges mentale trivsel

Hvert fjerde år laver regioner og kommuner fem regionale sundhedsaftaler, der hver især har fokus på hvordan sundheden – både den fysiske og psykiske – forbedres i det enkelte område. Alle regioner og kommuner har fokus på ældre, mennesker med kroniske sygdomme, mennesker med psykiske lidelser og lighed i sundhed. Derudover har flere af aftalerne fokus på at nedbringe antallet af rygere samt på udfordringer i forhold til overvægt. Der er temaer, der går på tværs af alle fem aftaler. For eksempel vil alle regioner og kommuner gå sammen om at forebygge mental mistrivsel blandt børn og unge.

De nye sundhedsaftaler kan findes i denne pressemeddelelse fra Danske Regioner … https://www.regioner.dk/services/nyheder/2019/august/regioner-og-kommuner-boern-og-unges-mentale-trivsel-skal-have-mere-fokus

Sundhedsaftalerne indgås på politisk niveau og er ret kortfattede med vægt på visioner og mål. I tilknytning til aftalerne findes en stor mængde konkrete og detaljerede samarbejdsaftaler og administrative aftaler, som er bygget op over de seneste 10 år. Disse aftaler kan findes på de respektive regioners hjemmesider.