Kommentarer til regeringens udspil om det nære sundhedsvæsen:
”Sundhed hvor du er”
Ligesom den tilgrundliggende rapport fra 2017 er også dette udspil fyldt med gode og rigtige betragtninger om udviklingen i sundhedsvæsenet og behandlingsbehov. Og om alle de initiativer, regeringen allerede har taget, eller aftalt at tage eller vil tage tilløb til….
Men ind imellem står der også nogle faktiske oplysninger om hvilke problemer der konstateres i de forskellige sektorer, f.eks. om de betydelige forskelle i indsats og kvalitet kommunerne imellem og de praktiserende læger imellem.
Ud af sidste års rapports 20 anbefalinger har regeringen nu valgt at fremlægge 8 initiativer, her rangeret efter kategori:
Systemrettede:
Initiativ 1: National kvalitetsplanlægning (anbefaling 13)
Initiativ 2: Kvalitet og organisering af almen praksis (anbefaling 14)
Initiativ 4: Fonyelse af sundhedsaftalerne (anbefaling 7)
Regelrettede:
Initiativ 3: Hjemmesygeplejen (anbefaling 9)
Initiativ 5: Regionernes rådgivning (anbefaling 10)
Initiativ 6: Hjælpemidler (anbefaling 2)
Patientrettede:
Initiativ 7: Psykisk syge med misbrug (anbefaling 6)
Initiativ 8: Samarbejdet om sårbare børn og unge (anbefaling 17)
I det følgende korte kommentarer til de enkelte initiativer:
Initiativ 1: National kvalitetsplanlægning
Regeringen vil i 2018 præsentere rammen for en national kvalitetsplan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Den skal understøtte systematisk og ensartet kvalitetsarbejde i forhold til sektorernes sundhedsfaglige indsatser.
Det kan være svært at gennemskue hvad der ligger i dette initiativ, der lanceres som det store dyr i åbenbaringen. Men ud fra ordlyden kan det lige så godt kan opfattes som blot metoder og indikatorer for kvalitetsmåling og -sikring af arbejdet i kommuner, praksis og sygehuse. Fint nok, men altså ikke noget bud på nye og systemoverskridende samarbejdsformer eller ansvarsdelinger, endsige standarder for indsatsen.
Bemærk at KL til den anbefaling, der lå til grund for initiativet, afgav en mindretalsudtalelse med ønske om en national ramme for opgavefordelingen. Det vil regeringen næppe bevæge sig ind i – for det vil koste penge. Til kommunerne især.
Initiativ 2: Kvalitet og organisering af almen praksis
Understøttelse af udbredelsen af flere og bedre læge- og sundhedshuse kan vi godt støtte og det indgår da også i vores delprogram. Men en række præmisser og spørgsmå besvares selvfølgelig ikke i regeringens udspil – det må kommuner og regioner selv ligge og rode med!
Vi kan kun blive ved med at rejse spørgsmålene, efterhånden som konkrete sundhedshusprojekter kommer på bordet i regionsrådet eller kommunalbestyrelserne.
Initiativ 3: Hjemmesygeplejen
Dette initiativ præsenteres bredere som ”mere fleksibel opgavevaretagelse i kommunerne”, men handler om at revidere regler for hjemmesygeplejen og for såkaldt ‘delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed’ – altså hvad må lægen overlade til plejepersonale mv.
Alt i alt en god idé med det sigte at underbygge kommunernes sundhedsarbejde – men hvad mon KL vil sige? For det vil accelerere udgifterne i kommunerne. Jfr. næste punkt.
Initiativ 4: Fornyelse af sundhedsaftalerne
Regeringen vil med den næste generation sundhedsaftaler styrke samarbejdet med udgangspunkt i lokale prioriteringer og forpligtende målsætninger. Aftalerne skal være mindre administrativt tunge og sikre klare aftaler om opgavefordeling samt om fælles løsninger.
Det lyder meget prisværdigt og de første sundhedsaftaler var da også meget omstændelige og lidet fremadrettede. Men i de fleste regioner er sundhedsaftalerne med kommunerne 2014-17 et meget klart dokument med god politisk forankring og fokus på udvikling af samarbejdet. Det betyder selvfølgelig ikke at alle knasterne er ryddet af vejen, men det vil en ny bekendtgørelse fra sundhedsministeriet næppe løse!
Også til anbefalingen bag dette initiativ havde KL en mindretalsudtalelse med ønske om en ”udviklingsplan for flytning af opgaver”. Uha uha.
Initiativ 5: Regionernes rådgivning
Regeringen vil ændre sundhedsloven, så regionernes rådgivningsforpligtelse over for kommunerne mere retter sig mod specialistrådgivning i forhold til patientforløbene (frem for som hidtil mod den primære forebyggende indsats i kommunerne).
Denne indsats fra sygehusene indgår også i vores delprogram og handlingsplan.
Initiativ 6: Hjælpemidler
Regeringen vil revidere reglerne om behandlingsredskaber og hjælpemidler, så der ikke opstår tvivl om arbejdelingen ved overgangen fra sygehus til kommune.
Sikkert udmærket – men i flere regioner har man fået ret godt hold på tingene i regi af sundhedsaftalerne.
Initiativ 7: Psykisk syge med misbrug
Regeringen vil overdrage ansvaret for misbrugsbehandling af mennesker, der også har en psykisk lidelse, til regionerne, så ansvaret er éntydigt.
Umiddelbart en glimrende tanke. Vi har vel i Enhedslisten altid ment at kommunerne fik overdraget for tunge og specialiserede opgaver i forbindelse med kommunalreformen.
Spændende hvad regionsrådenes fjender i Folketinget siger til dette.
Initiativ 8: Samarbejdet om sårbare børn og unge
Under dette punkt (og i udspillets side 18-19) slår regeringen på tromme for satspuljeaftaler om en tidlig indsats for børn og unge med psykiske problemer. Bortset fra finansieringen – som nu (december 2018) er blevet uaktuel, ligger meget godt i tråd med vores delprogram og handlingsplans forslag om en øget opsøgende og forebyggende lokal indsats. Regeringen vil endvidere understøtte en fleksibel overgang mellem børn- og ungepsykiatri og voksenpsykiatri. Det kan vi vist kun tilslutte os.