Kommunernes Landsforening og Danske Regioner enige om pejlemærker for sundhed

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har udsendt en fælles pressemeddelelse om 12 pejlemærker for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som bør adresseres i en kommende plan for det samlede sundhedsvæsen.

Pressemeddelelsen med download af det fælles 2-siders pejlemærke-notat kan findes her…https://www.kl.dk/forsidenyheder/2020/september/kl-og-danske-regioner-praesenterer-faelles-pejlemaerker-for-fremtidens-sundhedsvaesen/

Den gamle sundhedsplanlæggers kommentar: Der er ikke meget sundhedsfagligt nyt i de 12 pejlemærker, der nærmest må opfattes som en freds-rammeaftale for det videre samarbejde. Kan det forbedre det daglige samarbejde om patientforløb, at der sidder et fælles politisk samarbejdsorgan for et sygehus og dets område? Kan ikke udelukkes. De øvrige pejlemærker er alle set før. Kommunernes og regionerne vil gerne have nationale planer for fremtidens behandling, for her kommer det afgørende punkt 11 i spil:

“Krav om styrket faglighed, øget kapacitet og mere ensartethed i kommunerne og bedre samspil på tværs af sektorer ledsages af den nødvendige, nationale finansiering.

Regeringens opfølgning på den kommunal-regionale forbrødring ligger lige til sundhedsministerens højreben – men mon ikke finansministeren som sædvanlig får lavet et benspænd?