Finansminister Nikolai Wammen har bebudet en kulegravning af Finansministeriets regnemaskine. Som sundhedsordfører vil jeg kraftigt opfordre Sundhedsministeren til at være særdeles opmærksom på den nyhed.
For hvis det står til Enhedslisten bliver en af de helt afgørende opgaver for den nye S-regering, at få taget fat på en styrket forebyggelse og bekæmpelse af uligheden i sundhed. Det bør være en lakmustest på om denne regering vil sætte en ny kurs i forhold til den pauvre indsats som den tidligere regering leverede. Det er en dagsorden der er blevet forsømt de seneste mange år – den seneste nationale forebyggelsesplan er fra 2009! Så der er i den grad brug for en styrket indsats.
Men Finansministeriets regnemaskine kender ikke til ordet forebyggelse. Den kender ord som arbejdsudbud, samfundsøkonomiske omkostninger, timeeffekt osv. Forebyggelse bliver noget ubekendt, der udelukkende ses som en udgift.
Det er faktisk ret absurd. I regnemaskinens verden bliver forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag til udgifter, fordi det fører til øget levetid og dermed flere pensionsår.
Så en sundhedspolitik baseret på regnemaskinens præmisser, ville handle om at få folk hurtigst muligt tilbage på arbejde igen, hvis de er så uheldige at blive syge. Hvis man lever til pensionsalderen, skal man til gengæld helst krepere hurtigt, uden nogen former for sygdom eller anden uterlighed.
Men den tilgang er jo problematisk. Fordi den reducerer mennesker til brikker, der skal give penge i statskassen, og ikke tager højde for, at sundhedspolitik handler om at skabe betingelser for gode og sunde liv. Forebyggelse giver bedre betingelser for at vi kan få gode år uden sygdom sammen med vores børnebørn når vores arbejdsliv er slut. Den slags, som ifølge regnemaskinens logik er helt overflødigt.
Derfor er det dybt problematisk at forebyggelse altid fremstår som værende urimeligt dyrt. En stor belastning for samfundet. Men faktisk er det lige omvendt. Der er jo rigtig mange penge at spare i vores sundhedssystem, hvis vi satser på en effektiv forebyggelse.
Lad os tage nogle eksempler på at forebyggelse kaster en række afledte og positive effekter af sig. Når man sikrer adgang til gratis tandpleje, forebygger man både hjerte-karsygdomme og store efterfølgende tandoperationer. Ressourcekrævende opgaver både menneskeligt og økonomisk. Når man forebygger rygning blandt unge, sparer man store omkostninger efterfølgende i sundhedsvæsenet. Når man afskaffer tolkegebyret, sparer man store omkostninger i forhold til fejlbehandlinger og risiko for tilstødende komplikationer.
Forebyggelse skaber bedre livsvilkår og reducerer uligheden i samfundet generelt, og så er det en god forretning.
Derfor bør Sundhedsministeren melde sig på banen og sikre, at vi bruger den nationale og internationale evidensbaserede forskning, der viser de enorme samfundsmæssige gevinster ved sundhedsfremme og forebyggelse. Så regnemaskinen kan blive revideret og lære begreberne forebyggelse og sundhedsfremme at kende.
Hvis ikke denne mulighed udnyttes risikerer vi igen en sundhedspolitisk ørkenvandring, hvor ethvert forebyggende tiltag afvises fordi det er uforholdsmæssigt dyrt.
Det vil være ubærligt – især fordi det strider mod al sund fornuft.
Peder Hvelplund
Sundhedsordfører
Ældreordfører
Psykiatriordfører
Indfødsretsordfører