Enhedslisten skal være klædt på til valgkampen

Pernille Skippers udtalelse på partiets hjemmeside er en politisk parole, som i mine øjne er en ren negativ reaktion, da hun overhovedet ikke forholder sig til den sundhedspolitiskepolitiske substans : En voldsom stigende ældrebefolkning og dermed en nærmest epidemisk forekomst af kroniske sygdomme og multisygdom.
Det må da undre Pernille Skipper, at (næsten) hele den danske lægeforening anerkender de sundhedsfaglige intentioner i reformen.
Sundhedspolitisk kræver en ny sundhedsreform 2 overordnede krav :
Et stærkt udbygget nært sundhedsvæsen, som kan behandle disse patienter og et tværfagligt samarbejdende sundhedsvæsen med fælles høje standarder.
De centrale sundhedsfaglige problemer i det ny reformforslag er lige netop det, vi i lang tid har forberedt i program, handlingsplan og foredrag : den overvældende ældredemografi, de mange kronisk syge og multisyge og den manglende koordination i den nære sundhedstjeneste.

Løkkes reformforslag kræver nogle kommentarer :
1. Der er tale om en meget stærk centralisering, dels i form af et ministerielt “Sundhedsvæsen” bosat i Århus og dels i form af 5 regionale Embedsmændskontorer i de tidligere regioner.
2. De nævnte organer er uden politisk repræsentation og derfor uden lokalpolitisk ansvar overfor borgerne.
Det er et faktum, at der har manglet ensartet kvalitet i såvel tilbud som behandling, men det er politisk farligt, hvis denne kvalitetssikring skal ske gennem centrale diktater uden lokalpolitisk indflydelse.
3. Til gengæld oprettes 21 lokale Sundhedscentre, lokaliseret til akuthospitalerne, hvilket modsvarer ca.4-5 pr.region. Disse centre er tænkt som tværfaglige inklusive praktiserende læger og med repræsentation fra hospital og kommune.
Dette er jo til gengæld et forsøg på en vis decentralisering og et forslag til en samarbejdsmodel i den nære sundhedstjeneste med mere nærhed og kortere geografi for den kroniske patient.
4. Den sidste struktur rejser det stadige spørgsmål om den lægefaglige service i disse lokale centre kan matche behandlingen i hospitalssektoren.
Under alle omstændigheder ligner dette lokalesundhedscenter på papiret meget det, vi selv omtaler i vort delprogram.
5. Der er ikke, for mig at se, nogle afgørende løfter om økonomisk oprustning af “varme hænder” nu og her i den nære sundhedstjeneste.
6. Når Løkke tidligere har lanceret sundhedspolitik, har “privatisering” altid ligget skjult mellem linierne. En struktur som det foreslåede sundhedscenter er f.eks. i Sverige en enhed, som er velegnet til privatisering, som hurtig bliver en politisk realitet, hvis de ikke kan opfylde de krav, som bliver stillet i forbindelse med udlægningen af den kolossale arbejdsopgave fra hospitaler.
Det er derfor helt afgørende, at de lokale sundhedscentre oprustes fagligt og økonomisk, så de kan løse de sundhedsfaglige krav, der vil blive stillet i en ny omlægning.

Jeg vil foreslå, at partiets Sundhedspolitiske udvalg, assisteret af deltagere fra Lægenetværket, holder et møde med de relevante folketingsmedlemmer om det konkrete reformforslag.
Sundhedspolitik bliver, alene pga regeringens udspil, et absolut hovedemne i den snarlige valgkamp. Derfor må vi være klædt på.

Hilsner
Mogens Elmer
Sundhedspolitisk udvalg