Politisk aftale om ny epidemilov

Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, er blevet enige om indholdet i en fremtidsorienteret epidemilov, som sikrer balancen mellem behovet for at træffe hurtige beslutninger og hensynet til, at der skal være parlamentarisk opbakning og faglighed bag.

Psykiatriløftet

44 organisationer og foreninger, der repræsenterer arbejdsgivere, personalegrupper, patienter, brugere og pårørende inden for psykiatrien, er klar til at samarbejde om en ambitiøs national 10-årig psykiatriplan, med det helt centrale formål at forbedre livet for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom og deres pårørende.
Derfor har vi i fællesskab udarbejdet 8 forslag til, hvad en 10-årig psykiatriplan bør adressere.